21 juli, 2014

Brand i mejetærsker på Nakke

RØRVIG – Der opstod mandag aften brand i en mejetærsker på en kornmark på Rishøjvej på Nakke.

Indsatsleder Kurt Larsen fra Odsherred Brandvæsen i Nykøbing oplyser, at brandvæsnet blev alarmeret kl. 17:57 og var hurtigt fremme ved det brændende køretøj, fordi man var på stationen efter at være kommet hjem fra formiddagens brand ved Højby.

”Mejetærskeren brød pludselig i brand, da en ældre mand kørte med den. Han prøvede at slukke branden i motoren med en pulverslukker, men det lykkedes ikke.

Ud over skaderne på mejetærskeren brændte omkring 10 kvadratmeter kornmark, så det kunne være gået værre, hvis vi ikke havde været så hurtigt på stedet,” siger Kurt Larsen.


Arkivfoto



Ingen kommentarer:

Send en kommentar