23 januar, 2014

Jamaftner tilbage i Pakhuset

NYKØBING - Odsherred Bibliotek og Kulturhuse oplyser, at der er Jamaften i Pakhuset i Nykøbing onsdag den 29. januar – og med gratis adgang.

Efter bandaftenen 3. juledag i Pakhuset, som blev en fantastisk oplevelse og en kæmpe succes, er arrangørerne i Pakhuset klar med Jamaften, der efterhånden er ved at være en fast tradition sidste onsdag i måneden.

Det fortæller Niels Bugge, kultur- og udviklingsmedarbejder ved Odsherred Bibliotek og Kulturhuse.

”Jamaften giver musikerne en fantastisk mulighed for at spille sammen, høre hinanden spille, drikke en øl eller to, udveksle erfaringer, snakke musik og gear, skabe nye kontakter mm. Og ikke mindst for at opleve de magiske øjeblikke, der opstår, når musik bliver skabt på stedet – her og nu.

Tilhørerne får på samme måde mulighed for at høre musik, både det magiske og det knapt så magiske, for at hygge og snakke.

Det allerbedste ved Jamaftenen er, at man aldrig ved, hvordan aftenen kommer til at forløbe. Og så er der jo gratis adgang,” lyder det fra Niels Bugge.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar