
Kl. 12:48 fik Midt- & Vestsjællands Politi melding om en arbejdsulykke, hvor en mand havde pådraget sig en skoldning i ansigtet. En ambulance og en lægehelikopter var sendt til stedet.
Det viste sig, at den 42-årige fra Nykøbing havde udskiftet et vandrør på en truck, der efterfølgende var blevet startet som kontrol af rørets tæthed. Den 42-årige fjernede efter et stykke tid dækslet til køleren, hvorefter damp og kølervæske sprøjtede op i ansigtet på ham.
Han blev i en ambulance bragt til behandling på sygehuset i Holbæk, så lægehelikopteren blev ikke anvendt.
Arbejdstilsynet skal nu undersøge uheldet for at afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar