04 februar, 2014

Byorkester i kø til PAKHUS 2

NYKØBING – Nykøbing Sjælland Stadsorkester må stille sig op i køen, hvis de vil benytte de nye lokaler i Freden på Vesterbro.

Borgmester Thomas Adelskov (S) blev forleden kritiseret for at han havde brudt et løfte om nye lokaler til orkestret.

I en kommentar til kritikken siger Adelskov:

”Biblioteket er lige nu ved at istandsætte det indvendige del af førstesalen, efter ungdomsklubben rykkede ud. De bliver færdige med det i løbet af nogle få uger, hvorefter lokalet vil være brugbart til udlån til foreninger, etc.. Der vil være fint køkken og sal med tekniske hjælpemidler af næsten enhver art. PAKHUS 2 vil kunne bookes over vores hjemmeside, når det er klart.

Stadsorkestret er naturligvis meget velkomne til at låne overetagen når de har lyst – og der er plads”.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar