12 februar, 2014

Natlig udrykning til tagbrand

NYKØBING/HØJBY – Brandmandskab fra Odsherred Brandvæsen i Nykøbing måtte natten til onsdag rykke ud til en tagbrand i en villa på Rosmarinvej i Højby.

Alarmen kom kort efter midnat og indsatsleder Jesper Koch fortæller, at branden hurtigt blev stoppet.

Ӯgteparret, der bor i huset, var selv kommet ud og var ikke kommet til skade.

Vi pillede omkring 25 kvadratmeter tag af for at kunne komme til at slukke.

Huset har fået en del sod, røg og vandskade, men næppe værre end ægteparret kan flytte ind igen om et par dage, når der er rengjort,” siger Jesper Koch.

Slukningsarbejdet tog et par timer.

Brand tidligere på dagen
Midt- & Vestsjællands Politi meddeler, at branden muligvis skyldes, at der tidligere på dagen havde været lidt ild i noget isoleringsmateriale, som ejeren af huset dog selv havde slukket.

"En overlevende glød fra den første brand har formentlig ligget og ulmet," fremgår det af politiets døgnrapport.


Arkivfoto

Ingen kommentarer:

Send en kommentar