01 februar, 2014

Skorstensbrand på stråtækt hus

RØRVIG – Fredag kl. 11:17 blev Odsherred Brandvæsen Station Nykøbing alarmeret til en skorstensbrand på et stråtækt hus.

Alarmen kom fra en ejendom i Østergade i Rørvig.

”Vi kunne via vores lift komme til at rense skorstenen uden at ødelægge taget. Så efter tre kvarter, så var det ordnet. Der var ikke fare for bygningen,” fortæller brandvæsnets indsatsleder Johnny Hellfritzsch.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar