EGEBJERG/LUMSÅS – To byer i det nordlige Odsherred deltager i Odsherred Kommunes Landsby Makeover 2014. Det er Egebjerg og Lumsås.
Egebjerg er genganger med et projekt, hvor de bl.a. bygger videre på sidste års makeover samt vil sætte fokus på byens Kløverstier gennem kunst i byen, der henviser til stierne.
Lumsås vil gøre pladsen ved møllen til byens lokale samlingspunkt, med petanquebane, klubhus samt opholdsfaciliteter.
Årets dommerkomite består af Politikens ansvarshavende chefredaktør Bo Lidegaard, der kender Odsherred og har sommerhus her, turistchef Hans-Jørgen Olsen, landskabsarkitekt og ejer af tegnestuen 1:1 Landskab Jacob Kamp og fra Lokaldemokratiudvalget formanden Vagn Ytte Larsen og Helge Fredslund samt en af de lokale repræsentanter i udvalget, Maj-Britt Edlund Jensen, Hørve.
Konkurrencen afgøres mandag, hvor minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen, S, overrækker præmien til den vindende by ved et arrangement i bibliotek og kulturhus Aksen i Asnæs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar