24 juni, 2014

Odsherred Wiki fik spam

ODSHERRED – Det lokale opslagsværk på Internettet Odsherred Wiki har været nødsaget til at kræve, at skribenterne bliver registrerede brugere.

Årsagen er ifølge administrator Kim Mariegaard fra Odsherred Kommune, at såkaldte spammere har fået øje på den populære side med faktuelle artikler om lokalhistoriske emner.

Idéen med en wikipedia er at gøre det muligt for mange mennesker at dele deres viden om forskellige områder med mange andre. På Odsherred Wiki deles viden om Odsherreds historie og alle kan bidrage ved at blive skribent.

”Det bedste ville være, at alle bare kunne gå i gang med at skrive her og nu. Men desværre har også spammere opdaget vores side.

Vi bliver derfor desværre nødt til at bede jer oprette jer som brugere, før I kan gå i gang,” meddeler Kim Mariegaard.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar