22 juni, 2014

Stadsorkestret ældre end antaget

NYKØBING - Nykøbing Sjælland Stadsorkester er efter al sandsynlighed en del år ældre end hidtil antaget, så måske skal orkestrets historie skrives om.

Den officielle historie er, at Nykøbing Sjælland Stadsorkester blev dannet i 1937 af lokale musikere i forbindelse med Sankt Hans bålet på plænen ved det gamle Statshospitalet Nykøbing Sjælland.

”Nu har man fundet ud af at det måske går endnu længere tilbage, til omkring 1897 og den gang hed Nykøbing Byorkester.

I bogen Fra Holbæk Amt 1918 er fortalt om kildemarkeder og sommermarkeder og der gengives et billede af 'Nykøbing lokale Orkester', der spiller til et sommermarked i 1897,” fortæller Jannek Lundgren Olsen fra Nykøbing Sjælland Stadsorkester, som 29. juni er arrangør af en stor friluftskoncert på Byens Legeplads i Nykøbing.

I dag  består Stadsorkestret af ca. 45 aktive amatørmusikere, som spiller til mange forskellige  arrangementer i både ind- og udland.

Med til stadsorkesteret hører også et tamburkorps, hvor børn og unge i alderen 8 år og op efter kan lære, at spille på marchfløjte eller tromme. En del af de musikere, der spiller i Nykøbing Sj. Stadsorkester, spiller også i Nykøbing Sjælland Tyrolerne.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar