Dansk Mølledag betyder at mere end 100 vand- og vindmøller over hele landet lukker portene op for publikum åbne møller over det meste af landet og arrangementet modtager støtte fra Augustinusfonden, Mads Clausens Fond, Oticonfonden og Møllerens Fond.
I år er det er Møllerforeningens mål, at den årlige mølledag skal markeres tydeligere overfor befolkningen, end det har været tilfældet hidtil, for at gøre møllernes kulturarv levende.
Lumsås Mølles historie
Der er første gang oplysninger om en mølle i Lumsås i 1610. På det tidspunkt har der nok været tale en lille stubmølle.
Den nuværende mølle blev bygget, efter en brand i september 1833, og stod færdig et år efter.
Flere har ejet møllen, men i 1959 lykkedes det takket være pengegaver fra københavnske banker Lumsås Bylaug at købe møllen af Karl Nielsens enke for 4.500 kr.
Omfattende restaureringer
Ved bylaugets overtagelse var møllen i forfalden stand. Igennem 1970'erne, i 1986 og 1988-1991 undergik møllen derfor omfattende restaureringer.
Lundbeck-Fonden har finansieret størstedelen af istandsættelserne, mens Fredningsstyrelsen og private donationer har klaret resten.
Lumsås Mølle ejes i dag af Lumsås Mølle- og Bylaug.
Møllen er åben hver tirsdag i perioden frem til 27. august og hver fredag frem til 9. august.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar