31 juli, 2014

450 besøgte Vandtårnet

NYKØBING – De to dages arrangementer ved Vandtørnet i Nykøbing under Geopark Festival blev en stor succes.

Odsherred Forsyning havde udsolgt med 100 spisende gæster både mandag og tirsdag ved Vandtårnet, og derudover ikke under 250 yderligere, der havde fundet vej til enten foredraget ved Claus Marcussen eller den efterfølgende irske folkemusik.

Og sådan var det ved de fleste af arrangementerne inder Geopark Festival, som havde langt flere deltagere, end arrangørerne havde forestillet sig og flere måtte melde udsolgt.

Det var en glad og tilfreds borgmester Thomas Adelskov (S), Nykøbing, som rettede en varm tak til de mange aktører og engagerede festivaldeltagere og meddelte, at han havde mødt og talt med mange særdeles glade og tilfredse sommerhusgæster, fastboende og arrangører gennem de fire dage.

”Det er ganske overvældende, hvad der her er skabt, og jeg kan love jer, at der blive en Geopark Festival igen,” lyder det fra borgmesteren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar