28 juli, 2014

Brandfolk måtte rydde sommerhusvej

EGEBJERG – Odsherred Brandvæsen i Nykøbing måtte kort efter midnat rykke ud med motorsave, fordi grene fra et stort, gammelt træ var knækket af og spærrede en sommerhusvej i Bøsserup.

Indsatsleder Kurt Larsen fortæller, at politiet kontaktede brandvæsnet kl. 00:04 fordi vejen var spærret og det var nødvendigt at få ryddet vejen af hensyn til trafikken.

”Det var tykke grene fra et højt, gammelt træ, som var knækket af og blokerede vejen.

Så vi skar grenene over og fik gjort vejen passabel, men træet ejer bliver nu formentlig pålagt at sørge for at træet bliver skåret ned, så der ikke sker tilsvarende uheld,” siger Kurt Larsen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar