19 juli, 2014

”Stor nyhed” luftet i Nykøbing


NYKØBING – Cirkus Arena luftede lørdag en ”stor nyhed” i Nykøbing: Fede Finn & Funny Boys skal med på turné i Grønland.

Fede Finn, alias Lennart Johannesen, er en mand, der har gang i alt. Nu har han og orkestret indledt et samarbejde med Cirkus Arena, når cirkusset, først i oktober drager til Grønland, hvor man optræder i fire byer.

Orkestret har rigtig mange fans på Grønland.

”Dem vil vi meget gerne glæde med vores musik. Vi tager tre afsted. De tre, som er med, er fra den "gamle" besætning, som i øvrigt er ved at lave en video til turen. Det bliver en oplevelse for os og så samtidig opleve Grønland - og så få penge for det,” fortæller Lennart Johannesen.

På billedet her ses holdet, der gør sig klar til Grønland. Fra venstre Robert Langkilde, Lennart Johannesen, Maud Kofod og Benny Berdino, direktør Cirkus Arena.


Tekst og foto: Jens-Ulrich Jakobsen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar