30 juli, 2014

Ubetænksom svømmer udløste alarm

KLINT – En ubetænksom svømmer var tirsdag eftermiddag årsag til at der blev slået alarm om en mulig drukneulykke ved Klint Strandvej.

Kl. 16:58 fik Odsherred Brandvæsen i Nykøbing besked om, at en mand var kommet i vanskeligheder ca. 300 meter fra kysten.

Vagthavende indsatsleder Søren Jacobsen fortæller, at der var tale om en mand i 30’erne, som i lighed med flere gange tidligere var svømmet et godt stykke ud fra land.

”En kvinde på land forvekslede hans svømmetag med at han var i vanskeligheder og slog alarm. Hun havde set en båd og troede, svømmeren var en vandskiløber, som var kommet i havsnød,

Da vi kom frem til stedet, så var han kommet på land uden problemer, men han blev formanet om ikke at svømme så langt ud og i stedet svømme langs kysten, så der ikke opstod lignende alarmeringer,” fortæller Søren Jacobsen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar