31 august, 2014

Helårsbadere håber på bedre forhold

RØRVIG – Helårsbaderne i Rørvig jagter penge til at forbedre bade- og omklædningsfaciliteterne på Rørvig Havn for alle badende, året rundt.

Planen er at bygge to omklædningsrum på hver 10 kvadratmeter og desuden opstille en flydende sauna.

Disse faciliteter skal erstatte det eksisterende åbne skur, som i dag fungerer som omklædningsfacilitet.

Projektet er forelagt Plan, Byg og Erhverv, hvor man har opnået enighed om placering af faciliteterne. Projektet er desuden forelagt Rørvig Havn og Brugerrådet for Rørvig Havn, hvor der ligeledes er opbakning til projektet.

Helårsbaderne er en del af Rørvig Idrætsforening.

Og det samlede projekt er budgetteret til at ville koste 510.000 kroner. Der er opnået tilskud fra Lokale- & Anlægsfonden på 150.000 kr. og Odsherred Kommune har foreløbig sagt ja til at yde et tilskud på 40.000 kr. Foreningen har mulighed for selv at finansiere 170.000 kr.

De resterende 150.000 kr. håber Helårsbaderne vil komme fra kommunens kultur- og folkeoplysningsudvalgs ekstra pulje.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar