03 august, 2014

Kaldt til markbrand ved Roskilde

NYKØBING – Brandfolk fra Nykøbing måtte lørdag eftermiddag assistere ved en stor markbrand vest for Roskilde.

Indsatsleder Søren Jacobsen fra Odsherred Brandvæsen oplyser, at der kl. 14:55 blev bedt om assistance fra en tankvogn fra både Nykøbing og Asnæs.

Markbrand, der hærgede et 750 meter bredt og to kilometer langt område, kom først under kontrol lørdag aften.

Branden bredte sig på en mark syd for Holbækmotorvejen mellem afkørslerne Hvalsøvej og Elverdamsvej.


Holbækmotorvejen var på grund af den voldsomme røg fra branden en overgang afspærret i østgående retning.

”Fra Nykøbing deltog to mand med tankvognen og det samme fra brandstationen i Asnæs. De sidste var hjemme ved 20-tiden,” fortæller Søren Jacobsen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar