NYKØBING - Nykøbing Sj. Roklub holder på lørdag den traditionsrige Kanindåb. Tidspunktet er kl. 15:00 ved klubhuset på havnen i Nykøbing.
Kanindåben er en indvielse af nye medlemmer. Nye roere kaldes ”kaniner” og bliver døbt af Kong Neptun. Der er tale om en tradition, der sandsynligvis har sin oprindelse i ”ækvatordåben”, som sømænd udsættes for, når de for første gang passerer ækvator.
Kanindåben i Nykøbing plejer at være et publikumsmæssigt tilløbsstykke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar