NYKØBING - En dejlig dag i august tog en malergruppe fra kunstforeningen Aktive Kunstnere i Odsherred på tur til Nekselø.
Turen var arrangeret sammen med kunstneren Jesper Froda, som har tilknytning til øen, hvor han blandt andet har sommerhus og sejlbåd.
Efter en information på overfarten, hvor han fortalte om øen og dens særpræg, udpegede han de helt rigtige steder at slå sig ned med malergrej og staffeli. Og så blev der malet, nogle tog fat på det naturalistiske og andre veg lidt fra den stramme gengivelse af den fantastiske natur, der sprang alle i øjnene på Nekselø, fortæller Marianne Kjær, sekretær i AKIO og selv aktiv kunstner.

”Mod dagens slutning evaluerede Jesper Froda kunstnernes arbejder, hvor han med sin store ekspertise kunne sætte ord på de forskellige valg af motiver og lidt om baggrunden for, hvorfor netop dette blev valgt og malet af kunstneren,” fortæller Marianne Kjær.
Fotos: Marianne Kjær
Ingen kommentarer:
Send en kommentar