18 august, 2014

Respekteret saxofonist i Pakhuset

NYKØBING – Pakhuset har på lørdag en af Danmarks mest respekterede saxofonister, Christina Dahl på plakaten.

Christina Dahl har optrådt i et utal af sammenhænge, og kendetegnes ved hendes unikke soulfulde klang og lyrikiske fortolkninger, som sikrer indpas i publikummernes hjerter.

Christina Dahl mestrer evnen at fastholde intensiteten i musikken, så overgangene mellem stilskift udføres på fornemmeste vis. Hendes spil varierer fra det mest intime og underspillede til det eksplosive.

Hun kommer til byen med Jesper Lundgaard, der spiller virtuost og med stor international anerkendelse på sin bas, og Espen Laub von Lilienskjold, der er et stort talent på trommer trods sin unge alder

Med sig har trioen guitaristen Niclas Knudsen, som har en kæmpe musikalsk personlighed med et overskud, som udtrykkes frit og lyrisk.

Niclas Knudsen er en af Danmarks bedste guitarister og spiller på tværs af genrer. Han har blandt andet spillet med Adam Nussbaum, Tom Jones, John Tchicai, Dave Liebman, Ray Anderson og Billy Preston.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar