NYKØBING - Super Spar på Rørvigvej har fået frataget sin elite smiley, efter at en forbruger klagede til Fødevarekontrollen.
På baggrund af henvendelsen fra forbrugeren blev der aflagt supermarkedet et kontrolbesøg, som viste flere kritisable forhold, fremgår det af kontrolrapporten:
”Det indskærpet, at håndvaskene skal være forsynet med faciliteter til hygiejnisk tørring af hænderne.
Følgende er konstateret: Virksomheden har ikke mulighed for hygiejnisk tørring af hænderne på personaletoilettet”.
Vedrørende rengøringen, så blev det indskærpet, at lokaler, hvor der findes fødevarer, skal holdes rene og i god stand.
”Følgende er konstateret: Der er støv på hylder ved konserves, spindelvæv med edderkopper i loftunderlyskasser ved frugtsaft og vin. Der er støv under hylder ved te og støv under kølemontre med pølser ved mælkekøler, der var støv på rød sokkel med slik.
Personaletoilet fremstod med støv og snavs,” hedder det i kontrolrapporten.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar