Som tidligere omtalt i Nykøbing Avis, så modtog politiet søndag kl. 02:15 anmeldelse fra en lokal mand om, at han på Madvigs Plads havde mødt en mand, som han kendte perifert.
Da manden så anmelderen, smed manden en taske, der indeholdt slik og chips, fra sig og løb væk.
Politiet fik sammen med anmelderen lokaliseret et indbrud i slikbutikken på Algade, hvor et vindue var brudt op.
Politiet fik med baggrund i anmelderens oplysninger identificeret den mistænkte som en 27-årig mand fra Nykøbing, som politiet senere på natten anholdt og sigtede for indbruddet i slikbutikken.
Han blev løsladt søndag formiddag efter afhøring til sagen og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar