03 oktober, 2014

Brand i Nykøbing Sj. Bådelaugs klubhus


NYKØBING - Der har tidligt fredag været brand i Nykøbing Sj. Bådelaugs klubhus på havnen i Nykøbing.

Odsherred Brandvæsen i Nykøbing blev alarmeret kl. 07:36.

Indsatsleder Lars Karlsen fortæller, at der kun er sket mindre materielle skader på et par meter af bygningens yderside.

”Det var en mindre brand, og da vi kom frem var der lidt flammer op af husets side. Men det kan ikke have brændt længe.

Vi fik hurtigt slukket branden,” siger indsatslederen.

Politiet efterforsker ,om der kan være tale om ildpåsættelse, da der lugtede af benzin på stedet, og branden så ud til at være løbet langs med fundamentet.


Fotos: Tonny Wass

Ingen kommentarer:

Send en kommentar