NYKØBING - 25 ud af de 30 løbetrænerne i FK Odsherred Løberne har nu gennemført Danske Gymnastik- & Idrætsforeningers løbeinstruktøruddannelse.
Træneruddannelsen er en serie af forskellige løberelateret kurser så som begyndertræning, maratontræning, løbets psykologi.
I weekenden handlede kurset om kost og ernæring i forhold til løb. Med de mange færdige uddannede løbetrænere, håber klubben på, at kunne rådgive og guide vores løbere endnu bedre end tidligere. De mange trænere er en stor del af succesen for vores løbeklub, der pt. kan mønstre op mod 280 medlemmer, samt de 30 løbetrænere.
Mandag aften stod den på trænermøde, hvor årets sæson stod til evaluering.
”Der var mange gode oplevelser fra trænerne på de fem forskellige hold. Der har året igennem været rigtig mange løbere til træning, på de store dage i foråret, var vi over 200 løbere til træning på en mandag eftermiddag,” fortæller Henrik Kjær, Nykøbing, fra FK Odsherred Løberne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar