18 december, 2014

Julehygge på Psykiatrimuseet

NYKØBING – Psykiatrimuseet i Nykøbing holder fredag eftermiddag julehygge med gløgg og æbleskiver til rimelige priser og boder, hvor der vil være salg af gaveartikler, julepynt, mm.

Museet får besøg af lokalhistoriker Claus Markussen, som blandt andet vil fortælle, hvordan det var at holde jul på hospitalet i "gamle dage".

Odsherreds Læsehær vil fortælle julehistorier, så der er lagt op til en dejlig fredag i julehyggens tegn.

Julearrangementet løber fra kl. 14-17 og der er gratis entre til museet hele dagen.

Dagen slutter med en julekoncert i hospitalskirken. Det legendariske kvindekor Songs2share vil fortrylle publikum, og der inviteres til fælles julesang. Koncerten er fra kl. 16.30 - 17.30 og koster for voksne 30 kr. og børn 10 kr.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar