HØJBY - Højby Byg ApS på Gl. Nykøbingvej i Højby er blevet reddet ud af en økonomisk krise.
Det seneste regnskabsår endte med et overskud på 7.103.719 kr. efter betaling af 560.463 kr. i skat. Året før var der et underskud på knap 1,2 mio. kr., hvorfor der ikke blev betalt skat.
Men af årsrapporten fremgår, at der er helt særlige forhold bag overskuddet:
"Overskuddet kan væsentligst henføres til, at den ene anpartshaver, i forbindelse med omstrukturering, har foretaget eftergivelse af gæld på 7.463.000 kr. før skat", fremgår det af årsberetningen.
Det fremgår desuden, at det er moderselskabet Mogens Jensen Højby ApS, der for at sikre kapitalgrundlaget i Højby Byg ApS, har ydet et koncerntilskud på 7 mio. kr.
Selskabets egenkapital var ved regnskabsårets slutning opgjort til knap 3,6 mio. kr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar