15 januar, 2015
EuroSpar i Rørvig ændrer navn til Spar
RØRVIG - Fra den 15. januar kommer der til at stå Spar på facaden i stedet for EuroSpar hos købmand Kurt Nielsen i Rørvig.
Det sker som et led i at tilpasse butikkens profil til markedet og skabe en endnu stærkere lokal forankring i Rørvig.
- I et dagligvaremarked, der konstant er i forandring, har vi i endnu højere grad fokus på at tilpasse vores butik, så vi matcher efterspørgslen fra vores trofaste kunder og skabe en endnu stærkere lokal forankring – det har vi mulighed for i Spar, udtaler købmand Kurt Nielsen, Spar Rørvig.
- Markedet er benhårdt. Det, vi er gode til i dag, skal vi være endnu bedre til i fremtiden. Vi skal differentiere os i forhold til discountbutikkerne. Vi skal være synlige i butikken, arbejde fra gulvet, tage hånd omkring kunderne, hjælpe dem og give dem en service, de ikke får andre steder, for hos os er det vigtigt, at kunden er i centrum. Og vi skal naturligvis fortsat kunne tilbyde kunderne nogle rigtig gode tilbud hver uge, faste lave priser og et godt udvalg under samme tag. fortæller Kurt Nielsen.
Selvom der kommer til at ske småjusteringer i sortimentet og navnet ændres, vil købmanden og personalet være præcist det samme, og der vil naturligvis fortsat være delikatesse og frisk bagerbrød i butikken.
Købmand Kurt Nielsen fotograferet i vinafdelingen i Spar Rørvig. Foto: John Olsen/photodan.dk
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar