HØJBY - Lokalpolitiet i Nykøbing håber på hjælp fra offentligheden, fordi en mand i 30'erne tirsdag eftermiddag opførte sig uanstændigt over for en 14-årig pige og hendes veninde på Højby Station.
Politiet fik kl. 20:30 en anmeldelse fra en 14-årig pige fra Vig St. om, at hun og veninden kl. ca. 15:20 på Højby Station var blevet nedstirret af en mand, der også opholdt sig på stationen og sad på samme bænk som de to piger.
Samtidig havde manden taget sig unødigt meget i skridtet. Pigerne blev utrygge og flyttede, men manden fulgte efter og fortsatte stadig med at tage sig i skridtet – uden at blotte sig.
Både pigerne og manden tog toget i sydlig retning, og manden fortsatte med toget, da pigerne steg af i Vig St.
Pigerne beskrev manden som: mand, dansk af udseende, 30-40 år, 180-185 cm høj, kraftig af bygning, kronraget/skaldet, iført grå/grøn sweatshirt og grå joggingbukser.
Lokalpolitiet i Nykøbing Sj./Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden i enten Højby eller i toget, eller som kan give oplysninger om hans identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar