05 januar, 2015
Sommerhusejere skal øge genanvendelsen af affaldet
ODSHERRED - Øget indsamling af genanvendeligt affald fra både helårs- og fritidsejendomme skal ifølge Odsherred Kommunes planer medvirke til realisering af målsætning om 50 procent genanvendelse.
Erhvervslivet, helårs- og fritidshusstandene i Odsherred Kommune producerer hvert år næsten
120.000 tons affald, og mængden forventes at stige til 133.000 tons om 10 år. Men langt mere
affald kan og skal genanvendes og mindre forbrændes end i dag.
Odsherred Byråd har vedtaget ”Affalds- og ressourceplan 2014-2019”, og målsætningen er i begge planer at genanvende halvdelen af husholdningernes affald i 2022, altså om syv år.
Odsherred er godt på vej, for allerede i dag bliver 41 procent af husholdningsaffaldet genanvendt, og
regner man byggeaffald, jord, haveaffald, elektronikaffald og farligt affald med, er
genanvendelsesdelen helt oppe på 62 procent.
Men ved at påbegynde indsamling af genanvendelige materiale fra kommunens 26.000
sommerhuse og øge indsamlingen af genanvendelige materiale også fra helårsejendommene,
øge informationen om genanvendelse, etablere flere selvbetjeningsløsninger og måske ligefrem
etablere en form for genbrugsbutik, vil endnu mere affald kunne genanvendes.
80.000 af de 120.000 årlige ton affald stammer fra erhvervslivet og hovedparten er jord,
byggeaffald, haveaffald og biomasse og brændbart. De 40.000 ton husholdningsaffald fordeler
sig på en fjerdedel dagrenovation, en fjerdedel haveaffald, resten på bygningsaffald, rent træ,
forbrændingsegnet, bioaffald, papir, glas, pap mv.
Kommunen vurderer, at den årlige mængde husholdningsaffald fra sommerhusene udgør 168 kg pr. husstand, så her skulle være et potentiale for øget genanvendelse. Men også helårshusstandene producerer mere genanvendeligt affald, end der i dag genanvendes, nærmere bestemt 1,4 kg pr. husstand pr. uge eller 73 kg på et år
Forskellige muligheder for øget sortering af affald i sommerhusområderne skal derfor undersøges nærmere i år og de næste to år, inden en endelig fremtidig model vælges og indfases.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar