NYKØBING - Midt- og Vestsjællands Politi efterforsker en sag om en mystisk henvendelse til en 12-årig dreng, som var alene hjemme i Nykøbing.
Torsdag kl. 16:36 anmeldte moderen til den 12-årige i Havnegade, at drengen halvanden time tidligere havde været alene hjemme, da to fremmede mænd ringede på.
Da den 12-årig lukkede op, tilbød de to mænd ham en flerfarvet slikkepind, som han dog takkede nej til. Da drengen ville lukke døren, rakte den ene mand hånden ind i et forsøg på at tage fat i drengens arm, men det lykkedes ikke.
Drengen fik døren låst, hvorefter de to mænd sparkede og slog mod døren, inden de forlod stedet på ukendt måde og i ukendt retning.
De to mænd blev beskrevet som:
A: Mand, 40-50 år, 170-180 cm høj, kraftig af bygning, stort rødt krøllet skæg med grå stænk, iført en grøn strikhue, sort jakke, sorte cowboybukser, sorte sko, holdt en flerfarvet rund slikkepind på ca. 15 cm i diameter i højre hånd.
B: Mand, ca. 40 år, ca. 170 cm. høj, almindelig til spinkel af bygning, kort mørkt hår sat i en spids mod midten, iført sort jakke med en aflang lomme på brystet, sorte cowboybukser, sorte sko, firkantede briller med blåt stel, modermærke/plet på størrelse med en ært på højre kind.
Politiet ledte efter de to mænd for at få afklaret formålet med henvendelsen på den 12-åriges bopæl, men fandt dem ikke i området.
Lokalpolitiet i Nykøbing Sj./Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket A og B i området, eller som kan give oplysninger om deres identitet. Kontakt politiet på tlf. 114.
Andgående den store flere farvet slikkepind har jeg set at de sælger dem i butikken Slikbook i Nykøbing så tjek dog kameraene i Slikbook....
SvarSlet