26 februar, 2015

Nyt offer for lommetyv

NYKØBING – En kvinde blev onsdag formiddag udsat for et lommetyveri i et supermarked på Madvigs Plads i Nykøbing.


Tyveriet skete ved 10-tiden, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvindens lysebrune damepung lysebrun indeholdende kontanter, kreditkort og sygesikringskort blev stjålet.

Dankort og Mastercard er efterfølgende blevet spærret.

Pungen lå i en indkøbskurv i et stofnet. Da kvinden skulle betale ved kassen, var pungen væk fra nettet.

Kvinden har til politiet oplyst, at hun på intet tidspunkt medens hun handlede har mærket nogen tæt på sig.

Der er tidligere sket lommetyverier i forretningerne i området.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar