30 juni, 2014

DM-bronze til lokal racerkører


NYKØBING - Road-racing køreren Mikkel Daugaard Larsen fra Nykøbing deltog i weekenden i årets sidste 5. og 6. afdeling af Danmarksmesterskaberne i roadracing for SayJes Racing Team og sikrede sig bronze.

Løbene blev afviklet under vanskelig forhold på Mantorp Park, som bød på meget skiftende vejr, med tør og våd bane.

Afdeling 5 blev kørt på en meget fugtig bane, og med en motorcykel der vejer 172 kilo og yder 185 HK, så er det en vanskelig opgave. Daugaard Larsen havde 4. hurtigste tid, hvoraf to af de tre første var svenskere, som ikke kan score DM point. Løbet endte da også med en fjerdeplads, og tredje bedste dansker.

Til finaleløbet søndag havde nykøbingenseren tredje hurtigste tid, og da starten gik, lå han forrest og førte de første par omgang. I det meget spændende løb blev han indhentet og overhalet, den stilling holdt ikke længe, da den førende motorcykels motor gav op, og Mikkel var igen i front. Desværre kom en af de særdeles hurtige svenskere op og blandede sig, så Mikkel sluttede på andenpladsen efter en tæt dyst med manden på tredjepladsen, denne gang som første dansker og maksimumpoint.

Mikkel havde i maj måned også deltaget i 1. og 2. afdeling på Ring Djursland med to tredjepladser som resultat. Afdeling 3-4 deltog han ikke i. Der var derfor ikke store forventninger til den samlede stilling, men med weekendens resultat endte det med bronze i den samlede DM-cup.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar