29 juni, 2014

Velbesøgt børnedyrskue på Kongeengen


NYKØBING – Den gamle dyrskueplads i Nykøbing var lørdag bragt tilbage til sit gamle formål, idet Kongeengen lagde græs til et velbesøgt børnedyrskue.

Arrangør var Odsherred Familielandbrug og Holbæk Kaninavlerforening.

Viceborgmester Morten Egeskov åbnede skuet, hvor børn og voksne blandt meget andet kunne se kaniner, heste, gæs, og et par køer.

Gæslinger kunne klappes, og der var mulighed for en tur i hestevogn, eller på hesteryg.

Der var også kaninspring og kræmmermarked for børn.

Spejderne fik også vist lidt af deres friluftsaktiviteter, blandt andet med bål.




Fotos: Anders Kristofersen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar