Odden var landfast med England

LUMSÅS - Ligesom Lumsås og Kirkeåsen ikke er åse, er Sjællands Odde heller ikke en odde.

Under Geopark Festival 2014 kunne man blive klogere på landskabets dannelse og se spor af beviserne med geolog Anette Petersen, der medvirkede ved udarbejdelsen af Odsherred Kommunes ansøgningsdokument om optagelse i Global Geoparks Network.

For mens en odde er formet af sand og grus og småsten, som er transporteret af bølgerne gennem tiden, så er halvøen Sjællands Odde formet af moræneaflejringer, da den sidste istid, der er, blev kittet eller svejset sammen af havets aflejringer efter istidens ophør for 10.000 år.
Tilsvarende er det, vi kalder ”åsene” i Odsherred opskubbet jord fra sidste istids fremstød og ikke bakker formet af smeltevandsaflejring, sådan som Sjællands største Mogenstrup Ås til gengæld er det.

Anette Petersen, der er selvstændig med eget firma, GEON, kunne fortæller, hvordan Odden og Odsherred havde været landfast med England, da havvandet stod 30-40 meter lavere end i dag. Ved kysten på sydsiden af Yderby Lyng ved sommerhusområdet Guldkysten ser man tydeligt de forskellige lag af isens skubben og mosen i en sydvest skrænt tæt ved færgehavnen. Og man kan også finde sten, bragt hertil af isen, fra norske og svenske fjelde og undergrund.

Længere ude ved militærets artilleriskole på Gniben findes knolden Kanebjerg, som ligger 16 meter over havet og er en del af et randmorænestrøg, der rækker 45 km ud nordpå over Sjællands Rev og videre til Schultz’ Grund og Hastens Grund.

De mærkelige bakker på nordøstsiden af Gniben ligner præcist kystvolde dannet af isen. Men det er de ikke, de er menneskeskabte bakker dannet af den gravning efter grus og sten, som fandt sted her gennem 75 år.

Litorina-kystskrænten ved Vestre Havnevej på Odden Havn er et af flere andre eksempler på stenalderkystskrænter inde i landet i Odsherred. Vejen er delvist styrtet sammen, det skete under stormen Bodil i december 2013.