14 september, 2014

Kvinde reddet fra druknedøden

NYKØBING – En midaldrende kvinde blev lørdag aften reddet fra druknedøden efter at være faldet i det kolde vand i Nykøbing Havn.

Vagthavende ved Odsherred Brandvæsen Søren Jacobsen fortæller, at brandvæsnet blev alarmeret kl. 21:42, hvor alarmen lød på drukneulykke i Nykøbing Havn.

”Det var en midaldrende dame, der sammen med sin mand overnattede i båden. Da hun skulle op på kajen, gled hun og faldt i vandet,” fortæller Søren Jacobsen.

Nogle gæstesejlere hørte plasket og kom den nødstedte kvinden til hjælp.

”Den ene hoppede i vandet og fik kvinden trukket hende hen til kajkanten. Sammen kunne de holde kvinden oven vande, men ikke få hende op på kajen.

Da jeg ankom, havde hun vel ligget i vandet i 10 minutter, og der skulle ikke være gået meget længere, så havde hun formentlig mistet bevidstheden.

Sammen med Falcks parmediciner kunne jeg og tre andre få hende op på båden, hvor parmedicineren straks begyndte behandlingen. Blandt andet fik hun ilt.

Da brandfolkene ankom, kunne vi løfte hende over på kajen, så hun kort efter kunne komme med ambulance til Holbæk Sygehus.

Så hun overlevede, men der skulle nok ikke være gået mange minutter mere. Vandet er koldt,” siger Søren Jacobsen, som roser de to gæstesejlere for deres hurtige indsats.


Arkivfoto

Ingen kommentarer:

Send en kommentar