09 september, 2014

Lars Tange stopper som købmand

NYKØBING - Efter 24 år som købmand i Nykøbing stopper Lars Tange ved udgangen af måneden, når driften af Eurospar i Algade 70 omlægges.

47-årige Lars Tange og hustruen Loraine vil endnu ikke løfte sløret for, hvad de skal lave efter den 1. oktober.

Supermarkedet fortsætter med nyt navn og ny købmand, skriver Nordvestnyt.

Nykøbing Avis kunne i juni fortælle, at Tange Supermarked ApS, der driver Eurospar i Nykøbing, havde et rigtigt skidt år sidste år.

Årsrapporten viste, at bruttofortjenesten faldt med over 2,5 millioner kroner til 6,7 mio. kr.

Selskabet måtte notere et underskud på 2,2 mio. kr. efter skat, mens der året før var et minus på 13.000 kr.

Anpartsselskabet havde ved regnskabsårets afslutning en egenkapital på 3,9 mio. kr.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar