NYKØBING - Odsherred Erhvervsråd i Nykøbing har pr. 1. september ansat Berit Nørgaard Olesen i en ny stilling som erhvervsudviklingschef.
Det oplyser erhvervsdirektør Niels Gundersen i erhvervsrådets nyhedsbrev.
Berit Nørgaard Olesen skal fremover være med til at styrke erhvervsrådets indsats overfor det lokale erhvervsliv - og opspore nye veje til udvikling, vækst og flere arbejdspladser.
En af de opgaver der venter, er arbejdet med klynger og fortsat udvikling af fødevareområdet i Odsherred.
Berit Nørgaard Olesen er uddannet dyrlæge og har en Mastergrad i oplevelsesøkonomi og har været tilknyttet Roskilde Universitet som underviser og procesfacilitator.
Hun har desuden været iværksætter, selvstændig konsulent og drivkraften bag en række projekter rettet imod fremtidens erhvervsudvikling.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar