Dermed får kunderne en robust og stabil takst over en 4-årig periode.
Da forsyningens nye bestyrelse trådte til, i starten af året, formulerede man som noget af det første en 4-årig strategiplan. Den indeholder bl.a. en meget konkret takstpolitik.
”Forsyningens økonomiske profil skal afspejle balance og stabilitet. Det er bestyrelsens ønske at der føres en robust og kundevenlig takstpolitik, som også tager højde for store anlægsinvesteringer i nærmeste fremtid,” forklarer Vagn Ytte Larsen.
Takstændringen omfatter bl.a. tømning af septiktanke, kloak og afledning af spildevand, samt vandbidrag for Nykøbing Sj. og Egebjerg. De nye takster træder i kraft d. 1. januar 2015, og er altså gældende helt frem til udgangen af 2018.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar