26 maj, 2014

Brandvæsenet holder øvelse

NYKØBING - Odsherred Brandvæsens årlige ringøvelse omfatter et færdselsuheld, en
redningsøvelse og en kemikalieøvelse i og omkring Højby.
Søndag den 1. juni vil Odsherred Brandvæsen holde sin årlige fællesøvelse i Højby og
omegn.

Odsherred Brandvæsen holder hvert år en øvelse, en såkaldt ringøvelse, for alle 60 m/k i beredskabet for at øve rutiner og praksis. Øvelsen består derfor af tre dele: en redningsøvelse, en simuleret færdselsulykke samt en kemikalieøvelse.

”Øvelsen vil foregå dels ved Højby Sø, dels ved Odsherred Rådhus og vil finde sted i tidsrummet
klokken 9 til 13 denne søndag, hvorefter vi har en evaluering af dagen,” siger
beredskabsinspektør Paw Pedersen.

Mere præcist er der afsat en time og et kvarter til hver øvelse, som foregår henholdsvis kl.
9.00-10.15, kl. 10.15 til 11.45 og kl. 11.45 til 13.00.

”Vi håber med denne information til offentligheden at imødegå eventuelle bekymringer, hvis
man denne søndag formiddag ser mange redningskøretøjer i området omkring Højby,” siger Paw
Pedersen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar