26 maj, 2014

Sundhedscenter tester for diabetes

NYKØBING - Sundhedscentret i Nykøbing tilbyder 10. juni test for diabetes type 2 med råd og vejledning.



Screeningen består af en risikotest, måling af taljeomfang og blodsukkermåling. På baggrund af de målte parametre får man en vejledning i, hvordan man kan forebygge type 2 diabetes.

Screeningen kan ikke bruges til at diagnosticere type 2 diabetes, men finder teamet et højt blodsukker, bliver du henvist til egen læge.

Diabetes kan give skader på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne, og risikoen
for disse følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar