HØJBY - Det bliver BBP Arkitekter A/S, København med Orbicon som ingeniører, der bliver Odsherred Kommunes bygherrerådgiver for opførelsen af en ny hal i Højby ved siden af Nordskolen afdeling Højby.
Det har et enigt byggeudvalg besluttet på sit seneste møde mandag den 26. januar 2015 efter gennemgnag af de fem firmaer, som havde budt på rådgiveropgaven.
BBP Arkitekter scorede det højeste antal points ved evalueringen af de fem firmaer.
- Det vindende firma har fremsendt et forslag, der var særligt interessant, og har i særlig grad
formidlet og omsat materialet fra visions- og inspirationsdagen, siger formand for Kultur- og
Folkeoplysningsudvalget Søren With.
BBP Arkitekter har stor erfaring med idrætsbyggeri og har vundet adskillige
arkitektkonkurrencer og er blevet hædret med flere priser, bl.a. Idrættens Arkitekturpris i
2008.
- Firmaet har beskrevet processen for inddragelse af brugerne og har haller, kultur- og
idrætsområdet som en af sine kerneydelser, og vi ser meget frem til samarbejdet, siger Søren
With. Allerede i uge 8 efter skolernes vinterferie skal byggeudvalget således mødes med
rådgiverfirmaet, som allerede har skitseret en tidsplan for byggeriet af den nye hal.
Navneforslag: Borren
Samarbejdsudvalget, der består af foreninger og lokalråd i Højby, har foreslået et navn for den
nye idrætshal – ”Borren” – Højby Idræts og Kultur Center.
Navnet Borren har historisk tilknytning til Højby. Byggeudvalget bakker op om navnet, der skal endelig godkendelse i Kulturog Folkeoplysningsudvalget i marts.
Borren er navnet på vikingetidens borganlæg i Højby Sø og har muligvis været en såkaldt
folkeborg, hvor befolkningen søgte hen, når den følte sig truet. Senere blev Borren en befæstet
går deller en herregård, hvis jorde samledes til herregården Borrevang nord for Højby Sø.
Muligvis har Borren været et større forsvarsværk – et militært anlæg fra vikingetiden og med
tilhørende flådehavn i Højby Sø.
- Vi ser nu frem til en fortsat god proces med høj grad af brugerinddragelse, således byggeriet
vil kunne gå i gang næste forår, formentlig i maj 2016 og være færdig året efter til maj-juni
2017.
Det er om godt to år fra nu og kan virke som en lang tidshorisont, men det er vigtigt, at vi
holder fast i den gode borgerinddragelse og proces for at sikre, at den nye hal ikke alene bliver
en hal egnet til idræt og sport, men også et hus med flere andre funktioner rettet mod alle
aldersklasser i lokalsamfundet, siger borgmester Thomas Adelskov (S).
BBP Arkitekter har enten tegnet eller stået som rådgiver for flere haller og udearealer ved
skoler i ind- og udland.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar