09 februar, 2015

Uvis skæbne for psykiatrisk museum

NYKØBING - Nykøbing Sj. Psykiatriske Museum i Annebergparken går en usikkerhed fremtid i møde, og det er uvist om museet tvinges til at lukke.


Det fremgår af det seneste nyhedsbrev fra Psykiatrimuseet.

”I skrivende stund ved vi ikke, hvad vores "skæbne" er efter den 1.november - kan vi blive, kan vi evt. flytte til en anden adresse i Annebergparken, skal museet lukke, eller er der måske en helt fjerde mulighed?

Hvis det værste skulle ske, at museet må dreje nøglen om, vil det have store konsekvenser for mange. Alle der har tilknytning til Psykiatrimuseet, det være sig ansatte, unge fra VASAC der flere gange om ugen har et meningsfuldt og givende arbejde og hjælper med at holde museet i gang, og ikke mindst alle de frivillige der bruger meget af deres fritid på at få det hele til at fungere”.

Museet mener også, at en eventuel lukning vil være utrolig kedeligt og ærgerligt for Nykøbing Sj. og Odsherred.

”Med et besøgstal, der stiger år efter år, og i 2014 har nærmet sig de 6.000 har vi vist, at vi er en spændende og anderledes turistattraktion, som folk ofte kører langt for at besøge.

Der er forhandlinger i gang om en løsning, og vi krydser fingre for, at det ender med et positivt resultat”.
Paradoksalt nok, så er museets fremtid i samme år, som det er jubilæumsår for hospitalsområdet. Til november er det nøjagtig 100 år siden, at Psykiatrihospitalet blev taget i brug, og med Frode Krarup som den første og meget afholdte overlæge.

”Vi har lagt os i selen for at markere dette jubilæum, og der vil i løbet af året blive afholdt mange forskellige arrangementer”, lyder det i nyhedsbrevet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar