31 januar, 2014

Fornem hæder til dirigent

NYKØBING - Dirigent Ole Andersen fra Nykøbing Sjælland Stadsorkester er tildelt orkestrets fornemste hæderspris, Den Gyldne Dæmper.

Æresprisen, der er indstiftet af lærer Ole Neerup i 1974, blev overrakt af sidste års modtager, Jørgen Hansen, i forbindelse med orkestrets generalforsamling i Freden forleden.

Prisen er uddelt alle år minus 1978 og 1988.

I begrundelsen for at tildele Ole Andersen æresprisen lød det, at han er meget aktiv i den daglige drift, haft stor mødeprocent og altid er i godt humør.

”En person, som deltager aktivt i fornyelser, herunder nye aktiviteter, har hævet orkesterets standard, været med til udformning af folder, koordinerer samspil med andre orkestre, kor og solister, dette ikke mindst til stor glæde for både orkesteret og ikke mindst for vores publikum.

Alt dette tror jeg, at vi alle i orkesteret fremover vil komme til høste megen glæde af.

Det er med stor glæde og med håbet om, at du med din positive ånd og glade udstråling vil være hos os i mange år endnu, at jeg videregiver Den Gyldne Dæmper til vores instruktør / dirigent Ole Andersen,” sagde Jørgen Hansen.


Stadsorkester til nationaldag

NYKØBING - Nykøbing Sjælland Stadsorkester skal deltage ved fejringen af nationaldagen i Norge 17. maj og planlægger ny CD.

Norges nationaldag 17. maj markerer årsdagen for Eidsvollforfatningens vedtagelse og valget af Christian Frederik som konge i 1814.

Fejringen opstod på privat initiativ i årene efter som protest mod Karl 3. Johan og 17. maj fejres hvert eneste år.

Nykøbing Stadsorkester har også planer om indspilning af CD, stor fælleskoncert i slutningen af juni, på byens legeplads med deltagelse af flere kor og orkestre.


Byens orkester havde travlt

NYKØBING - 2013 var et travlt år for Nykøbing Sjælland Stadsorkester med flere store koncerter.

Det fremgik af bestyrelsens beretning, da der forleden var generalforsamling i Freden i Nykøbing, hvor stadsorkestret holder til.

Orkestret har således spillet til Sommertræf på Tuse Næs, haft fælles koncert med Odsherredgarden i Høve Skov og ved Sct. Hans bålet i Rørvig samt da Vandtårnet i Nykøbing blev 100 år.

Stadsorkestret var også med ved Odsherred Kulturfestival, hvor blandt andre kulturminister Marianne Jelved deltog.

Blandt de mange andre arrangementer var friluftsgudstjenesten i Klint, 100 års jubilæum hos SEAS/NVE og koncert i Grevinge Kirke med solister, og et brag af en koncert ved de musikalske aftner i Holbæk.

Blandt årets store oplevelser var også julemusik på Dragsholm Slot med TV-dækning og udsendelserne vises søndage i advent i år.

Stadsorkestret har også givet koncert i Nykøbing Kirke og haft optrædener i Nykøbing, Vig og Rørvig.


Grønnegården i eliten

NYKØBING - Plejehjemmet Grønnegården har efter besøg af Fødevarekontrollen atter fået tildelt en elite smiley.

At plejehjemmet har fået en elite smiley betyder, at det har fået glade smiley'er og ingen anmærkninger på minimum de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.



Bestjålet på Algade

NYKØBING – En person fik torsdag eftermiddag stjålet sin pung på Algade.

Tyveriet skete ved 14-tiden, fremgår det af anmeldelsen til Midt- & Vestsjællands Politi.



Indbrud i Nykøbing

NYKØBING – Midt- & Vestsjællands Politi har fået anmeldelse om et indbrud på Granhækken.

En hoveddør er opbrudt, og hele huset er efterfølgende blevet gennemrodet. Umiddelbart er der intet stjålet.

Hoveddøren blev efterladt stående åben.



Sponsorer hjælper NIF

NYKØBING - Der arbejdes fortsat på at skaffe yderligere sponsorer for at forbedre økonomien i Nykøbing Idrætsforening.

Foreningen har for tiden 40 sponsorer, som blandt andet profileres på NIFs hjemmeside.

”Det er en forbedring på 40 sponsorer i forhold til seneste årsregnskab,” fremgår det af referatet fra det seneste bestyrelsesmøde.


30 januar, 2014

Elite smiley i badmintonhallen

NYKØBING – Kantinen i badmintonhallen på Savværksvej har atter fået tildelt en elite smiley efter besøg af Fødevarekontrollen.

At kantinen har fået en elite smiley betyder, at den har fået glade smiley'er og ingen anmærkninger på minimum de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.


Valg til brugerråd for havnene

NYKØBING/RØRVIG - Torsdag den 13. februar er der nyvalg af medlemmer til brugerrådene ved de to havne i Nykøbing og Rørvig.

Brugerrådene har til formål at virke som rådgivende organ for havnefogeden i forhold i den enkelte havn, være bindeled mellem Odsherred Kommune, Havnerådet og havnens brugere samt understøtte Odsherreds kommunens visions- og udviklingsplaner.

desuden skal rådene arbejde for at skabe et attraktivt og rekreativt havnemiljø, som sikrer optimal brug af havnene både fra vand- og landsiden.

Brugerrådene består af repræsentanter for havnenenes brugere, der defineres som lejere og erhvervsvirksomheder med virksomhed inden for havnens geografiske område, grundejerforeninger med ejendom på havnen og foreninger og klubber, der har maritime aktiviteter på havnen.

Ved lejere forstås i denne forbindelse lejere, med hvem Odsherred Kommune har indgået længerevarende lejekontrakter af arealer på eller ved havnene inden for disses geografiske område som vist i vedlagte kortskitse.

Valget holdes torsdag den 13. februar på havnekontoret i Nykøbing kl. 13:00 for Nykøbing Havn og kl. 14:30 for Rørvig Havn.

Dagorden for møderne er:

1. Velkomst og orientering om valget og brugerrådets formål v/Fag- og personaleleder Michael K. Bay
2. Præsentation af opstillere
3. Valg af repræsentanter
4. Konstituering med valg af formand og næstformand
5. Valg af repræsentant til havnerådet og suppleant herfor (brugerrådets formand er automatisk valgt til havnerådet. Herudover skal vælges yderligere repræsentant og suppleant.)


Frække streger i Pakhuset


NYKØBING - ”Det ligger i stregen” er titlen på den kommende udstilling i PAKHUSgalleriet, hvor der er fernisering lørdag den 8. februar.

Ikke mindre end 18 kunstnere deltager.

Udstillingen er en hyldest til tegning som kunstart. Der vises værker fra klassisk tegnekunst, croquis, portrætter, naturskildringer til den helt nye eksperimenterende tegneudfoldelse.

Udstillerne er Jytte Rex, Helle Thorborg, Jasmina Malkoc, Lise Nørholm, Bjørn Ignatius, Anna Tordtorp, Mona Møller Schmidt, Helen Lait Kluge, Niels Reumert, Steen Bundgård, Henrik Scherer, Gunnar Nielsen, Jes Fomsgaard, Troels Wörsel, Annemarie Jepsen, Karin Lykke Groth, Rita Juul, Michael Schiøler og Jasper Sebastian Stürup.


Iværksætter bag nyt selskab

NYKØBING - Erhvervs- & Selskabsstyrelsen meddeler, at der er startet et nyt iværksætterselskab i Nykøbing.

Cvr-nr: 32307906
Navn: CHRISTOPHER SAKS HOLDING IVS
Adresse: Lindegårdshegnet 9
4500 Nykøbing Sj
Kommune: Odsherred
Registreringer: Offentliggjort 29.01.2014
Stiftelsesdato: 03.01.2014. Seneste vedtægtsdato: 03.01.2014. Kapital: kr. 5.336,00.
Indbetalingsmåde: Indbetalt kontant kr. 5.336,00 til kurs 100,00. Stifter: Christopher Saks, Randersgade 4, 3. tv., 2100 København Ø. Direktion: Christopher Michael Saks, Randersgade 4, 3. tv., 2100 København Ø, den 03.01.2014. Selskabet tegnes af direktionen. Første regnskabsår: 03.01.2014 - 31.12.2014. Regnskabsår: 01.01 - 31.12.


Udrykning til voldsom husbrand

NYKØBING/ODDEN – Odsherred Brandvæsens Station Nykøbing blev torsdag kl. 05:36 alarmeret til en voldsom husbrand på Sjællands Odde.

Der var ild i et parcelhus med to voksne og to børn på Fregatvej i Havnebyen.

”Alle var kommet ud, men de to voksne måtte køres til hospitalet i Holbæk til observation for røgforgiftning,” fortæller brandvæsnets indsatsleder Johnny Hellfritzsch.

”Huset var helt overtændt, da vi kom frem. Selve slukningsarbejdet har taget et partimer,” siger han.

Årsagen til branden er endnu ukendt.

Forbipasserende slog alarm
Midt- & Vestsjællands Politi oplyser, at branden blev opdaget og anmeldt af en forbikørende bilist, der lugtede røg og undersøgte forholdet nærmere.

Anmelderen fandt en stige og fik hurtigt hjulpet villaens voksne beboere ned fra taget, hvor de havde søgt tilflugt.

Familiens to sønner på 12 og 14 år var inden branden stået op for at gå en tur med familiens hunde, hvorfor de ikke havde opdaget branden eller kommet til skade.

Brandvæsnet og politiet kunne konstatere, at branden havde udviklet sig hurtigt, således at huset var overtændt og ikke stod til at redde.

Forældrene havde sovet på 1. sal og var vågnet ved en røglugt. De havde så konstateret flammer og kraftig røg ved det rum, hvor brændeovnen stod, men kunne ikke slukke ilden. De reddede sig derfor ud på et tag.

Politiet skal efter brandvæsnets efterslukning undersøge brandstedet nærmere for at finde årsagen og vil i den forbindelse blandt andet undersøge området omkring brændeovnen nærmere.


Kommunen ser på takster for anbringelser

ODSHERRED -  En følge af Odsherred Kommunes analyse af det specialiserede socialområde, hvor der i år skal findes rationale på 20 millioner kroner og i 2015 yderligere 10 mio. kr., er ansættelse af en forhandlingskonsulent fra 1. februar.

Konsulenten skal sikre en overensstemmelse mellem pris, kvalitet og effekt i anbringelser af børn og voksne i bo- og behandlingstilbud uden for Odsherred Kommune.

"Der er en stor uensartethed i takstafregningerne i de behandlings- og botilbud, vi anvender for de cirka 300 anbragte børn og voksne, som har et vidtgående behov. Vi har derfor besluttet at oprette en stilling, der som bindeled mellem kommunens visitation og anbringelsesstedet skal opsøge og forhandle taksterne på samtlige de anbringelsessteder, vi anvender. Målet er at få en sammenhæng mellem prisen, kvaliteten og effekten for borgeren," siger direktør Gitte Løvgren.

Det er kommunens forventning, at der årligt kan høstes mellem tre og fem mio. kr. i mindre udgifter ved den kritiske opfølgning på takstafregningerne.

"Vi kan se, at der i mange tilfælde er en divergens mellem den takst, vi anbringer borgerne til og så den regning, vi modtager og betaler fra for eksempel et opholdssted. Derfor går vi nu metodisk til værks og gennemgår alle takstafregninger og tager dialogen med alle de aktører, vi benytter," siger Gitte Løvgren.

Kommunen har i øjeblikket cirka 150 voksne og 130 børn, som er anbragt i aflastning, bo- eller behandlingstilbud, og for cirka 80 % vedkommende er det uden for kommunegrænsen.

"Vi vil sikre overensstemmelse mellem kvaliteten og taksten og sikre borgerne den kvalitet, borgeren har brug for," siger Gitte Løvgren.

Det er Odsherred Byråd, som i 2012 vedtog en nærmere analyse af det specialiserede socialområde, som kommunen anvender næsten hver fjerde driftskrone på.


Pressemeddelelse fra Odsherred Kommune

29 januar, 2014

Garanti til vandforsyning

EGEBJERG/NYKØBING - Byrådet har givet kommunegaranti til et lån på 5 millioner kroner til Odsherred Vand A/S.

Lånet skal bruges i forbindelse med renovering af Egebjerg Vandværk og vandledninger i Nykøbing vandforsyning i 2013 og renovering af Rørmosen vandværk i 2014.



Overtager museumsbygninger

NYKØBING - Byrådet har nu truffet beslutning om afslutning på overtagelsen af Malergården i Plejerup og Annebjerg Hovedgård i forbindelse med etablering af Museum Odsherred i 2012.

Kommunen overtager et realkreditlån på 1,6 millioner kroner i Malergården og giver en anlægsbevilling på knap 100.000 kr. til advokat- og tinglysningsomkostninger ved overtagelse af de to ejendomme.


Plan for kloakering godkendt

HOV VIG/NYKØBING - Byrådet har godkendt forslag til spildevandsplan for 2014-2018, og den udsendes nu i otte ugers offentlig høring.

Planen beskriver blandt andet kloakering af 350 sommerhuse ved Hov Vig, kloakering i det åbne land samt kloakrenovering i blandt andet Nykøbing.




Lokaldemokrati med på geoparken

ODSHERRED - Byrådet har nedsat et midlertidigt lokaldemokrati-udvalg med Vagn Ytte Larsen (S), Nykøbing, som formand.

Udvalget afløser styregruppen for det tidligere lokaldemokrati-arbejde, hvor Egebjerg og Nykøbing fik bevilget 200.000 kr. hver til udviklingsinitiativer.

Fremover bliver fokus geoparkens potentialer og muligheder, bosætning, bofællesskaber og landsbyfællesskaber og lokal eller kommunal erhvervsudvikling.


Brandstation får tankvogn

NYKØBING - Odsherred Brandvæsens Station Nykøbing får nu en nyere brugt vandtankvogn til 985.000 kroner.

Byrådet har givet anlægsbevilling til finansieret af lån på 305.000 kr. og kassebeholdning for resten.

Den gamle vandtankvogn var 27 år gammel og utidssvarende. En helt ny tankvogn vil koste 1,7 millioner kr.



NIF slås med restancer

NYKØBING – Nykøbing Idrætsforening har cirka 210 medlemmer, men det kniber med at få alle til at indbetale kontingent rettidigt.

Bestyrelsen har derfor besluttet, at et opdateret spillerlister skal være med til at sørge for, at der betales kontingent rettidigt således at ingen spiller gratis.

Alle tildeles et medlemsnummer således at betaling henviser til den enkelte spiller.

bestyrelsen har desuden besluttet, at der ikke længere er kontingentfrihed for trænere. Der arbejdes i stedet på at skabe andre muligheder for trænerne, fremgår det af referatet fra det seneste møde i bestyrelsen.


Oprydning på Kongeengen

NYKØBING – Nykøbing Idrætsforenings bestyrelse har besluttet, at der skal ske en generel oprydning såvel inde som ude på Kongeengen.

Der ryddes op lørdag den 1. februar.

Af bestyrelsesreferatet fremgår, at der bliver sørget for at udskiftningsbokse repareres og fastmonteres.

”Der lægges videre fliser rundt om boksene så græsset kan blive slået. Der skal ansøges om nye mål m.v.,” fremgår det.


Politi efterlyser smykkeejere

ODSHERRED/SJÆLLAND – Midt- & Vestsjællands Politi appellerer til offentligheden i en sag om indbrud og tyverier af smykker.

Torsdag den 23. januar blev tre litauiske mænd fængslet for et indbrud begået i Roskilde-området. De tre mænd var dog i besiddelse af flere stjålne smykker, som politiet endnu ikke har kunnet finde ejermændene til.

Politiet beder derfor nu offentligheden om hjælp til at finde frem til ejerne og de mulige uopklarede indbrud, som smykkerne stammer fra.

De tre litauiske mænd, som politiet anholdt på Værftsvej i Køge i torsdags kl. 01:50, er mistænkte for berigelseskriminalitet, da politiet ved en ransagning af deres litauiske bil fandt smykker, guldur, koben samt muligt forfalskede identitetspapirer. De blev senere torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Roskilde som sigtet for indbrud i en privat beboelse.

Alle tre anholdte blev varetægtsfængslet frem til den 6. februar.

Politiet fandt inden grundlovsforhøret ud af, at nogle af smykkerne og uret stammede fra et indbrud i en privat bolig i Roskilde 22. januar.

Identitet undersøgt
De anholdtes identitet blev ligeledes undersøgt nærmere, hvorefter den litauiske mand, der først oplyste at være 23 år, faktisk var en 28-årig mand fra Litauen, men med indrejseforbud i Danmark i seks år efter en dom i juni 2013 for indbrudskriminalitet. De øvriges identiteter som litauiske mænd på henholdsvis 26 og 27 år var korrekte.

Politiet skal nu forsøge at finde ud, hvor de øvrige smykker stammer fra, ligesom deres færden i Danmark skal undersøges nærmere.


Ny chef på turistbureau

NYKØBING - Odsherreds Turistbureau i Nykøbing har ansat 53-årige Ole Jacobsen som bureauchef.

Han kommer fra en stilling som dutymanager i Københavns Lufthavn.

På turistkontoret i Nykøbing får han ansvaret for at lede og udvikle informations- og serviceopgaverne. Desuden skal han sammen med turistchef Hans-Jørgen Olsen stå for koordineringen af bureauets markedsføring.


28 januar, 2014

Skorstensbrand i Ejebjerg

EGEBJERG – Tirsdag formiddag blev brandvæsnet i Nykøbing alarmeret til en skorstensbrand på en landejendom i Egebjerg.

Vagthavende ved Odsherred Brandvæsen i Nykøbing oplyser, at alarmen kom kl. 09:50 og der var meter høje flammer op af skorstenen.

”Der skete inden yderligere skade og selvom skorstenen var temmelig varm, så er den ikke flækket. Men for en sikkerheds skyld, så skal en skorstensfejer lige tjekke den,” fortæller vagthavende.



Natkoncert i kirken

NYKØBING - Torsdag er der mellem klokken 19:00 og 21:00 kirkekoncert i Nykøbing Sj. Kirke.

Kirken lover, at man kan finde varmen og vinterglæden frem ved årets kyndelmissegudstjeneste. Selvom kalenderen er vendt, kræver midvinteren fortsat både lys og glæde. Det kan man få i Vinternatkirken, hvor Trio Til Tiden, som består af Tine Hagedorn-Olsen, mezzo sopran, Lars Frederiksen, fløjte, og Nina Frederiksen, piano og orgel, vil spille frem mod lysandagten, som et af årets konfirmandhold – 7.A - står for.


Mystisk indbrud i Nykøbing

NYKØBING – Midt- & Vestsjællands Politi beretter om, at der i weekenden har været et mystisk indbrud på Grundtvigsvej.

Mellem lørdag klokken 11:00 og mandag kl. 08:00 en ejendommens hoveddør med kodelås låst op med rette kode og åbnet. Døren indvendig påsat kæde til kædelås og åbningen har medført kæden med fæste i indvendig dørgerigt har revet det ene dørgerigt af.

Der er intet stjålet, oplyser politiet.


Et enkelt glatføreuheld

ODSHERRED - Midt- & Vestsjællands Politi har kun fået melding om et enkelt glatføreuheld i Odsherred det seneste døgn.

Mandag klokken 14:43 skete uheldet på Oddenvej, Overby, Sjællands Odde, idet en bilist kørte ind i et plankeværk og et træ, fremgår det af døgnrapporten for politikredsen.


Mindre narkokriminalitet

ODSHERRED – Midt- & Vestsjællands Politi havde sidste år færre sager om narkokriminalitet og -smugling i Odsherred, viser tal fra Rigspolitiet.

I 2013 var der 51 sager mod 75 i 2012.

Narkokriminalitet straffes efter § 191 og/eller lov om euforiserende stoffer, der i grove tilfælde har en strafferamme på 16 år.

I kriminalitet, der vedrører euforiserende stoffer, skelnes der mellem hvilke stoffer en person er tiltalt for at besidde. Hash bliver eksempelvis ikke straffet nær så hårdt som amfetamin eller kokain. Mange af de sager, hvor politiet finder små mængder euforiserende stoffer på eller hos en person, straffes normalt med en bøde som kun kommer for retten, hvis den tiltalte nægter sig skyldig.


Billy Cross Band i Pakhuset

NYKØBING - 22. marts lægger guitarlegenden Billy Cross vejen forbi Pakhuset på Vesterbro sammen med sit band.

Bandet består af guitaristen Aske Jacoby, bassisten Flemming Ostermann og trommeslageren Henrik Askou.

Billy Cross er født 15. juli 1946 på Manhattan i New York. Han er kendt som guitarist, sanger og producer og har været bosat i Danmark siden 1980.

I USA startede han i 1960’erne som studiemusiker og besøgte Danmark i 1974 bl.a. med to koncerter i København. Herefter vendte han ofte tilbage til København, samtidig med, at han arbejdede sammen med bl.a. Bob Dylan og Meat Loaf. Han var således medlem af Bob Dylans band fra slutningen af 1977 til foråret 1979.


27 januar, 2014

Shell fik ny elite smiley

NYKØBING - Shell på Vesterbro har fået fornyet sin elite smiley, fremgår det af Fødevarekontrollens rapport fra det seneste besøg.

At kiosken har fået en elite smiley betyder, at indehaver Allan Hansson har fået glade smiley'er og ingen anmærkninger på minimum de seneste fire kontrolrapporter og i de seneste 12 måneder.



Dan Roland forlader bestyrelse

NYKØBING - Erhvervs- & Selskabsstyrelsen meddeler, at Dan Roland Nielsen er udtrådt af bestyrelsen i Mirakelpriser ApS.

Cvr-nr: 25019458
Navn: MIRAKELPRISER ApS
Adresse: Algade 48
4500 Nykøbing Sj
Kommune: Odsherred
Registreringer: Offentliggjort 27.01.2014
Vedtægter ændret: 22.01.2014. Ny adresse: Algade 48, st. tv., 4500 Nykøbing Sj. Bestyrelse:
Udtrådt af bestyrelsen: Dan Roland Nielsen, den 22.01.2014. Selskabet tegnes af en direktør alene. Revision:
Udtrådt af revisionen: CVR-NR. 89886112 CENTRUM REVISION ODSHERRED ApS REGISTREREDE REVISORER, den 22.01.2014.


Undgå frostskader i fritidshuse

NYKØBING/RØRVIG - Forsikringsselskaberne advarer om, at det kolde vejr øger risikoen for frostskader, specielt i fritidshuse som ikke benyttes.

Frostskaderne opstår, hvis der står vand i vandrør, blandingsbatterier, cisterner eller andre installationer og dette vand fryser til. Det er derfor en god idé, at tømme alt vandet af husets anlæg.

Det er klog at benytte følgende råd:
Luk for hovedhanen
Åbn for alle husets vandhaner
Afmonter evt. termostatstyrede blandingsbatterier og tøm dem for vand
Tøm opvaske- eller vaskemaskiner for vand
Tøm toiletcisterner eller påfyld frostvæske

En anden metode er, at sørge for en tilstrækkelig opvarmning af hele huset således, at vandet ikke kan fryse til. Indstil eventuelt radiatorerne til, at holde en temperatur der sikrer, at huset er frostfrit.

Skader, der indtræder mens frosten bider, bliver ofte først opdaget, når tøvejret sætter ind. Her kan vandet frit løbe ud af vandrør, der er sprunget, flækkede cisterner, samlinger på rør og lignende, med risiko for yderligere skader på både hus og indbo.

En lille indsats inden skaden sker, kan spare en stor indsats, efter skaden er sket.

Langsom ferie i Bøsserup

BØSSERUP - Bøsserup Bed & Breakfast i byens gamle skole fra 1881 er med på en europæisk trend som handler om langsom ferie langt væk fra bylivets stress og caféer.

Indehaver Didde Dich oplyser på Bøsserup Gamle Skoles hjemmeside, at der er to etager med et samlet areal på ca. 300 kvadratmeter.

Bøsserup Gamle Skole er fra dengang, hvor der var skole i hver en landsby og flække, med en enkelt lærer, og hvor undervisninger foregik fælles uanset børnenes alder. Skolen fungerede helt frem til 1960, og er siden blevet nænsomt restaureret over flere år, så den i dag fremstår, som en blanding mellem gammel og nyt – men stadig med “lidt” af den oprindelige skolestue-stemning intakt.
Stueetagen indeholder et dobbeltværelse, fælles badeværelse og en stor stue, hvor der spises morgenmad, foruden en privat afdeling.

Førstesalen indeholder et gæsterum med tre-fire sengepladser og eget bad, samt et stort gæsterum med seks sengepladser og fællesbad i stueplan. På første sal er desuden en stor fælles opholdstue med udsigt over åbne marker til den ene side, og til Isefjorden på den anden.

Haven til huset er på ca. 2.000 kvadratmeter med græsplæner, blomsterbede og hønsegård. Dertil kommer ca. 3½ td. land marker med kun få naboer.


Energimesse i Nykøbing

NYKØBING - Sammen med Odsherred Erhvervsråd har Varmens dag i år arrangeret en mini energimesse på Nykøbing Sj. Varmeværk 2. februar.

Her kan man møde lokale håndværkere og få tilbud om efterisolering, nye lavenergi vinduer, besparelser på elforbruget m.m.

Energivejleder Jan Sandberg og ejendomsmægler Henrik Mikkelsen fra Nybolig vil fortælle om Energitjek Odsherred og hvorfor det er en god investering, at tænke i vedligeholdelsesplaner for sin bolig.

Odsherred Erhvervsråd har sammen med en række lokale virksomheder indgået et samarbejde, så de kan tilbyde husejere i Odsherred et gratis Energitjek af deres bolig. Det består af et besøg af en energivejleder, der gennemgår huset og fortæller, hvad der bør gøres for at mindske energiregningen. Han igangsætter også, at lokale virksomheder udarbejder konkrete tilbud på de opgaver, der vil reducere energiforbruget. Kort fortalt får du inspiration til at energiforbedre sin bolig, og overblik over hvad det vil koste og hvad der spares på den lange bane.

Hør også mere om varmeværkets køb af energibesparelser og om hvordan det skrider frem med solvarmeanlægget.


DMI: Sne og snefygning

NYKØBING - Danmarks Meteorologiske Institut advarer mandag morgen om, at der kommer udbredt sne og snefygning, med frisk vind til kuling fra øst og sydøst.

I løbet eftermiddagen aftager vinden og bliver let til frisk fra sydøst, og der kommer efterhånden kun lidt sne af og til. Temperaturen stiger til et par graders frost.

I aften og i nat skyet og mest tørt. Temp. ned til et par graders frost og let til frisk sydøstlig vind.


Selskab fik kapital tilført

NYKØBING - Erhvervs- & Selskabsstyrelsen meddeler, at følgende selskab i Nykøbing har fået tilført kapital.

Cvr-nr: 35631267
Navn: SCANDINAVIAN VINTAGE FURNITURE ApS
Adresse: Blåbærvej 49
4500 Nykøbing Sj
Kommune: Odsherred
Registreringer: Offentliggjort 24.01.2014
Vedtægter ændret: 22.01.2014.
Kapitalforhøjelse: kr. 95.000,00 indbetalt kontant, kurs 100,00.
Klasser: A kr. 80.000,00. B kr. 15.000,00. Kapitalen udgør herefter kr. 175.000,00.
Kapitalen er opdelt i klasser: A kr. 120.000,00. B kr. 55.000,00.



Flere tyverier i Odsherred

ODSHERRED – Antallet af anmeldte tyverier i Odsherred steg sidste år i forhold til 2012, mens tallet for røverier var uforandret, viser tal fra Rigspolitiet.

I fjor var der således 813 anmeldelser om tyverier mod 758 i 2012.

Antallet af røverier, der blev anmeldt, var sidste år syv, hvilket var på niveau med året før.

Tyveri er en betegnelse for det at stjæle eller optræde som tyv. Tyveri dækker over den handling der består i uretmæssig tilegnelse af noget der tilhører en anden.

I det juridiske fagsprog er tyveri et snævert begreb, nemlig den forbrydelse, der er beskrevet i den danske straffelovs § 276. Det er ikke alt, der moralsk eller i daglig tale betragtes eller betegnes som tyveri, der vil falde ind under straffelovens tyveribestemmelse.

Røveri kan både være et impulsivt overfald eller et bankkup, som er blevet planlagt gennem flere år. Det afgørende er, at gerningsmanden truer eller bruger vold for at stjæle.

Røveri er, når nogen stjæler noget fra nogen ved at bruge vold eller true med det.

Det spiller ingen rolle, om det er dyre eller billige ting, røveren vil have fat i. Det er for eksempel røveri, når maskerede og bevæbnede mænd plyndrer en bank, men det er også røveri, når en skoleelev truer en anden elev med kniv, for at få hans mobiltelefon.

Straffen for røveri
Røveri er en alvorlig form for kriminalitet, fordi offeret kan få både psykiske og fysiske skader.

Straffen for røveri er derfor højere end for tyveri. Røveri kan straffes med op til 6 års fængsel. Hvis et røveri er meget groft eller farligt, kan straffen stige til 10 års fængsel.

Bankrøveri, røveri mod pengetransport eller andre røverier, hvor der bruges våben opfattes som meget farlige og grove.

Et røveriforsøg straffes også som et røveri. Selvom det ikke lykkes røveren at få penge eller andet med sig, så straffes han altså alligevel for røveri.


Fald i antal sexovergreb

ODSHERRED - Midt- & Vestsjællands Politi fik sidste år 16 anmeldelser om sædelighedsforbrydelser i Odsherred.

Året før var tallet for seksuelle overgreb på 19, fremgår det af Rigspolitiets statistik.

Sædelighedsforbrydelse er en fælles betegnelse for de typer af kriminalitet, der er af seksuel karakter. Det vil sige blufærdighedskrænkelse, voldtægt, pædofili og børnepornografi.

Straffen for at begå en sædelighedsforbrydelse varierer betydeligt, idet der er så stor forskel på forbrydelsernes grovhed, men i flertallet af sagerne er straffen bøde eller en betinget fængselsstraf.


26 januar, 2014

Mange forseelser i trafikken

ODSHERRED – Syv gange hver dag skete der sidste år i Odsherred en overtrædelse af færdselsloven, som politiet fik kendskab til.

Som gennemsnit.

Midt- & Vestsjællands Politi oplyser, at der sidste år blev registreret 2.480 sigtelser for overtrædelse af færdselsloven. Det er lidt færre end i 2012, hvor der var 2.566.

Oplysningerne bygger på tal fra Rigspolitiets statistik.


Udrykning til skorstensbrand

NYKØBING – Mandskab fra Odsherred Brandvæsens Station Nykøbing blev natten til søndag kaldt ud til en skorstensbrand i Skærby ved Nykøbing.

Vagthavende Søren Jacobsen oplyser, at alarmen kom lørdag kl. 23:40: fra en ejendom på Skærbyvangen.

”Skorstenen blev renset, men der var ingen fare for bygningen. Der blev fjernet to spande med gløder, og skorstenen var klar til brug efterfølgende uden at der skal ske godkendelse fra en skorstensfejer, så det var ikke slemt,” siger Søren Jacobsen.


Han formoder, at det kan være den kraftige blæst, der har fået skorstenen til at trække ekstra og dermed stiger varmen, så eventuel løbesod antændes i toppen af skorstenen.

”Det er den slags, der sker på denne tid af året,” siger Søren Jacobsen.


Store skulpturer udstilles

NYKØBING - Hempel Glasmuseum ved Anneberg vil i denne sæson udstille billedhugger Viggo Jarls store bronzeskulpturer uden for museet og inden bliver der vist skulpturelt glas af fire anerkendte danske glaskunstnere.

Det er Bente Bonné, Torben Jørgensen, Per-René Larsen og Stig Persson.

Anneberg Samlingerne, som museet tidligere hed, har flere af Viggo Jarls skulpturer stående som en permanent udstilling i parken.

Viggo Jarl levede fra 1879 til 1965, og blev uddannet hos Anders Bundgaard og Stephan Sinding. Et ophold i Rom 1901-03 og interessen for Rodins kunst kom til at præge hans formsprog. Han arbejdede især med den naturalistiske ynglingefigur med vægten lagt på det psykiske udtryk.

Viggo Jarl udstillede ofte på Salonen i Paris, hvor han boede 1903-25 (derefter i Cannes). I 1904 modtog han Eckersbergs Medalje og var siden medlem af Den Frie Udstilling, der i dag administrerer to af ham oprettede legater for danske billedhuggere.

Museet har endnu ikke fastlagt alle sæsonens akltiviteter.

Hempel Glasmuseum bygger på fabrikant Jørgen Christian Hempels store samling af gamle glas, der er Nordeuropas største private samling.

I 1947 erhvervede J. C.Hempel herregården Annebjerggaard Hovedgaard med udsigt over Nykøbing bugt og Isefjorden. Her fik han i starten af 1960’erne idéen til et glasmuseum, som skulle bygges på bakken over for herregården. I 1964 overdrog han hele sin glassamling til Hempels Kulturfond, som også skulle stå for byggeriet og driften af museet, hvad den stadig gør.

Gennem de senere år er der bygget om og moderniseret, så museet i dag fremstår mere nutidigt.


25 januar, 2014

Snefald mandag-tirsdag

NYKØBING/RØRVIG – Danmarks Meteorologiske Instituts prognose for snefaldet i begyndelsen af den kommende uge er endnu usikker, men vi får sne.

Ifølge TV2/Vejret kan der mandag og tirsdag falde mellem 2 og 5 centimeter sne i det nordlige Odsherred.

DMI har lørdag udsendt varsel om voldsomt vejr mandag, idet der mange steder vil forekomme snefygning og lokalt måske snestorm.

DMIs prognose for Vestsjælland siger, at der i den kommende uge vil falde op mod 11 centimeter sne, men primært i den sydlige del af regionen.

Vejrkortene peger på, at vejret ikke bliver så voldsomt i Nordvestsjælland, men der kommer snefald.


TV-pakker på nye kanaler

NYKØBING - Nykøbing Sjælland Antenneforening, der leverer TV- og radiosignaler samt internet og telefoni til ca. 2.300 husstande i Nykøbing, har foretaget en kanalomlægning.

Det er sket 23. januar for at få indholdet af de tre tv-pakker fordelt rigtigt, oplyser bestyrelsen.

Der er sket følgende ændringer:

Pakke 1
TV2 Fri, som var gratis i 2013, er flyttet til pakke 2
Kanal 5 er ny kanal både analogt og digitalt.

Pakke 2
Nye kanaler: TV2 Fri, Disney Channel, TV3 Puls, National Geographic.

Pakke 3
Nye kanaler: TV3 Sport 2, TLC, Disney XD, Boomerang.

Digital prøvekanal (NYKA Prøvekanal): Fra februar forventes BBC News.



Fald i voldssager

ODSHERRED - Politiet fik sidste år 58 anmeldelser om vold i Odsherred, hvilket var færre end i 2012.

Ifølge Rigspolitiets statistik var der 72 voldsanmeldelser i 2011, 75 i 2012 og altså 58 i 2013.

Det er ikke muligt at se statistik for Nykøbing og Rørvig postdistrikter.


Farten på Rørvigvej skal ned

NYKØBING/RØRVIG - Fritidshusejernes Sammenslutning i Nykøbing-Rørvig vil fortsat arbejde for at få dæmpet farten på Rørvigvej.

Det fremgår af sammenslutningens nytårsbrev.

Her hedder det, at der på trods af flere opfordringer til Sommerhusrådet for Odsherreds Landliggere og til Trafiksikkerhedsudvalget i Odsherred Kommune ikke er udsigt til yderligere reduktion af hastigheden på Rørvigvej.

Fritidshusejernes Sammenslutning i Nykøbing-Rørvig vil via Koordinationsudvalget for Sammenslutningen af fritidshusejere i Odsherred fortsætte med at opfordre til at hastigheden, som minimum reguleres fra Påsken til og med efterårsferien, samt at der ved istandsættelse og vedligeholdelse af Rørvigvej bruges støjdæmpende asfalt.


Begrænsede midler i konkursbo

RØRVIG - Der bliver kun begrænset dækning af kreditorernes krav i forbindelse med konkursboet Karkov ApS, Rørvigvej 3, Rørvig, fremgår det af Statstidende.

Der indkaldes til møde hos kurator, advokat Finn Jørgensen, Kanalstræde 10, 1., 4300 Holbæk, onsdag den 19.02.2014 kl. 09.00, til prøvelse af anmeldte krav i henhold til konkurslovens § 94 og § 95.

Kurators indstilling vedlagt anmeldelserne med bilag ligger til eftersyn på kurators kontor 2 uger før mødet. Indstillingen ligger i samme tidsrum til eftersyn hos Retten i Holbæk, Skifteafdelingen, Domhusstræde 1, 4300 Holbæk.


Tvangsauktion

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom
Matr. nr. 7 dx, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:2
Klintvej 158 A
4500 Nykøbing Sj

Ejendom
Matr. nr. 7 f, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:2
Klintvej 158 A
4500 Nykøbing Sj

Ejendom
Matr. nr. 7 dx, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:1
Klintvej 158 B
4500 Nykøbing Sj

Ejendom
Matr. nr. 7 f, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:1
Klintvej 158 B
4500 Nykøbing Sj

Ejendom
Matr. nr. 7 dx, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:3
Klintvej 158 C
4500 Nykøbing Sj

Ejendom
Matr. nr. 7 f, Klint by, Højby
Lejlighedsnr.:3
Klintvej 158 C
4500 Nykøbing Sj

Ejendommen indgår som en del af en større ejendomskompleks og er derfor opdelt i ejerlejligheder. Bygningen er således opdelt i 3 ejerlejligheder på tilsammen 733 etage-m² ifølge BBR.

Hovedbygningen har et bebygget areal på 453 m² ifølge BBR, og herudover er der andre bygninger - lager/udhus/garage - på 88 m² ifølge BBR.

Tagetagen på hovedbygningen, som ifølge BBR er 192 m², er p.t. uudnyttet.

Klintvej 158 B, ejerlejlighed nr. 1:
Tinglyst ejerlejlighedsareal: 503 m²
Tinglyst fordelingstal: 40/100
Samlet erhvervsareal ifølge BBR: 446 m²
Andet areal: Lager/udhus ifølge BBR: 57 m²

Klintvej 158 A, ejerlejlighed nr. 2:
Tinglyst ejerlejlighedsareal: 138 m²
Tinglyst fordelingstal: 14/100
Samlet erhvervsareal ifølge BBR: 107 m²
Andet areal: lager/udhus ifølge BBR: 31 m²

Klintvej 158 C, ejerlejlighed nr. 3:
Tinglyst ejerlejlighedsareal: 92 m²
Tinglyst fordelingstal: 10/100
Samlet erhvervsareal ifølge BBR: 92 m²

Samlet tinglyst areal:
Samlet tinglyst areal udgør 1.989 m²
Hhv. 1.778 m² for matr. nr. 7 f Klint by, Højby
Hhv. 211 m² for matr. nr. 7 dx Klint by, Højby
Heraf vej 0 m².

Ejendommen er opført i murerede, malede facader og med betontegl på taget. Ejendommen fremtræder i pænt vedligeholdt stand og med termovinduer overalt i bygningen.

Ejendommen anvendes som kro "Klintekroen" og nuværende indretning er således:

Beboelse indrettet på ca. 90 m² med stor stue, soveværelse, toilet og badeværelse. Stort industrikøkken med udstyr. Restaurant med plads til 80 gæster a la carte eller selskaber på op til 100 gæster. Indgangspartil/hall med garderobe og dame/handicap- og herretoilet. Krostue med bar og plads til ca. 50 gæster og tilhørende toiletfaciliteter.

Forpagtningen er ophørt, og kroen har stået uden drift i næsten to år ifølge ejeren.

Ad kortlagt forurening:
Forurening på matr. nr. 7 f Klint by, Højby, er kortlagt på baggrund af tidligere benzinsalg fra naboejendommen. Placeret under indkørsel m.v. Materiale om den kortlagte forurening er vedlagt salgsopstillingen.

Ejendomsværdi
Pr. 01.10.2012 kr. 2.530.000 , heraf grundværdi kr. 347.600.

Skødehaver ifølge tingbogsattest
Kro Invest ApS

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)
Mirebi ApS
v/advokat Steen Jørgensen
Lille Gråbrødrestræde 1, 1
5000 Odense C
Telefon 70201810
Fax 70201807
Journalnr. 20302

Auktionsbekendtgører
Advokat Steen Jørgensen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion
10.02.2014 kl. 10:40
Retten i Holbæk
Mødelokale 6
Domhusstræde 1
4300 Holbæk

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")
Advokat Steen Jørgensen
Nordia Advokatfirma
Lille Gråbrødrestræde 1, 1
5000 Odense C

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos
Advokat Steen Jørgensen og Retten i Holbæk, Fogedretten

Rekvirering af salgsopstilling
Advokat Steen Jørgensen
Nordia Advokatfirma
Lille Gråbrødrestræde 1, 1
5000 Odense C
Tlf.nr.: 70201810

Retskreds
Holbæk
Sagsnummer: 40-605/2013, 40-606/2013 og 40-607/2013
Ekstra bemærkninger

Ny auktion.
Bud på 1. auktion kr. 810.000.

Ved fremvisning - kontakt enten advokat Steen Jørgensen, stj@nordialaw.com, tlf. 24434230, eller sekretær Mette Kronborg, mkr@nordialaw.com, tlf. 38411085.



Færre indbrud i Odsherred

ODSHERRED - Midt- & Vestsjællands Politi modtog sidste år 835 anmeldelser om indbrud i beboelser i Odsherred.

Det er færre end året før, hvor der var 1.017 anmeldelser.

Der findes ikke specifikke tal for Nykøbing og Rørvig postdistrikter i Rigspolitiets årsopgørelse.


Der var 105 anmeldelser om indbrud i erhvervsejendomme. Også her var der tale om et fald i forhold til 2012, hvor politiet fik 123 anmeldelser.


24 januar, 2014

Købmandsgården i Lindeallé


NYKØBING – Foranlediget af ugens nyhed om ejerskiftet på Bytrommen, så kan det være relevant med historien om bygningen, som i mange år var købmandsgård.

Hjørneejendommen Lindeallé/Strandstræde er opført 1907 for købmand og stadsmusiker Niels Jensen.

På ovenstående postkort ses Lindeallé 1908. Til højre ejendommen, hvor det formentlig er Niels Jensens købmandsforretning.

Læs hele historien på Odsherred Wiki ved at benytte nedenstående link.



Tre udpeget til Havnerådet

NYKØBING/RØRVIG - Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune har udpeget tre medlemmer til Havnerådet for Nykøbing, Rørvig og Odden havne

Valget af de tre medlemmer og tre personlige stedfortrædere sker under forudsætning af, at Byrådet på førstkommende byrådsmøde godkender nyt kommissorium for Havnerådet for Nykøbing, Rørvig og Odden havne.

Følgende udpeges:
Gitte Hededam med Allan Andersen som suppleant.
Morten Egeskov med Helge Fredslund som suppleant.
Kim Mariegaard med Søren With som suppleant.


Ukendt kalkmaleri i Rørvig


RØRVIG - Under renovering af Rørvig Kirke opdagede det lokale malerfirma Hansen & Nielsen torsdag et hidtil ukendt kalkmaleri i korbuen.

Arbejdet er nu indstillet, indtil Nationalmuseet har været på besigtigelse. Måske er der flere, fremgår det af Rørvigs side på Facebook, hvorfra omstående foto er hentet.

I værket Danmarks Kirker hedder det:

”Ved kirkens beskrivelse 1918 fandtes levn af kalkmalerier i korets østvindue, og 1947 fremkom på vestforlængelsens nordvæg andre malerirester; begge levn nu overhvidtet.

På nordsmigen af korets østvindue sås et rudemønster i rødbrune farver. Denne dekoration skal antagelig sammenholdes med de bevarede rester af lyserødt rankeslyng på smigene i skibets vestvindue mod nord. Udmalingen må henføres til senmiddelalderen og kan være del af en mere omfattende udsmykning ved det særdeles produktive, såkaldte Isefjordsværksted.

Omkring 1500 har man på vestforlængelsens nordvæg med rødbrun farve malet to grotteske figurer: en mand i narredragt, truttende i bukkehorn foran djævel med lang næse. Det primitive maleri skal muligvis forestille et optrin i folkelige fastelavnsløj er”.

Rørvig Kirke har udvendig været både hvid- og gulkalket. Oprindeligt har den imidlertid både udvendigt og indvendigt stået i blank mur, hvad man endnu kan se bag våbenhuset og på overvæggene. Fra 1860 er der vidnesbyrd om, at kirken er gulkalket, men med hvidkalkede blændinger, senere kan man se at kirken har været hvidtet. Men kirken har i det sidste halvandet hundrede år skiftet mellem at være hvid og gul.

Der er ingen skriftlige eller arkæologiske beviser for en bebyggelse omkring kirken, men der har været nogle teorier om, at der kan have været et mindre bondesamfund omkring en trækirke i 1000- og 1100-tallet. Stedets betydning som tingsted med kongekroninger og strategisk vigtigt område ved indsejlingen til Isefjorden taler for, at der tidligt har ligget en trækirke.


Svane Vin sat til salg

NYKØBING – Byens velrenommerede vinforretning Svane Vin i Svanestræde er sat til salg for en afståelsessum på 250.000 kroner.

Ole Lau Bendtsen har drevet vinbutikken siden 1978.

EDC, som formidler salget af butikken, der ligger i lejede lokaler, oplyser, at forretningen har en stor fast kundekreds og godt fast netværk af leverandører, der ligesom forretningen udelukkende handler med kvalitetsvine og specialiteter.

”For den nye ejer vil der være et godt udgangspunkt, hvorfra man kan videreudvikle forretningen og afprøve egne ideer,” skriver EDC-mægler Lars Andersen.

Den årlige husleje er 95.000 kr.

Vinhandel siden 1964
Ifølge Odsherred Wiki har der været vinhandel i lokalet siden 1964, hvor vinhandler Schou, der tidligere havde haft forretning der, hvor Nykøbing Sj. Brugsforening ligger nu, flyttede ind og blev forhandler af "Skjold Burne Vine".

Den 22. oktober 1964 overtog Edith og Carl Mogens Lauersen vinforretningen. De havde i nogle år drevet Wilhelm Nielsens hotel, som de omdøbte til Hotel Odsherred. Efter sin mands død i 1966 drev Edith Lauersen forretningen videre til hun 1976 flyttede til Næstved.

Forretningen blev herefter drevet af Kaj Hansen, der også havde Trolleskovens Købmandshandel. Den 7.maj 1978 overtog Lone og Ole Lau Bentsen forretningen.


Svært at sælge politistation

NYKØBING – Det har trods en central placering vist sig vanskeligt at sælge den gamle politistation i Havnegade 3 i Nykøbing.

Bygningen har stået til salg siden i snart et år. Prisen er sat til 1.675.000 kr.

Det er Home Erhvervs, der har ejendommen til salg for statens ejendomsselskab Freja.

Ejendommen er fra år 1900 og trænger til en modernisering. Indvendigt er der en kælderetage på 178 m² med mange disponible rum, stueetagen på 186 m² har været brugt til kontorer og har blandt andet også en stor frokoststue, 1. salen er ligeledes på 186 m², har været brugt til kontorer og har bl.a. også et stort badeværelse. 2. salen er delvis udnyttet, og her er gode muligheder for at lave ekstra kontorer eller etagen kan bruges til lager.

Home fremhæver, at ejendommen vil være velegnet til liberalt erhverv som f.eks. revisions- / eller advokatkontor, som lægehus, klinik eller lignende.

Selve grunden er på 1.040 m² og bruges primært på p-pladser og garagebygningerne.


Erhvervslejemål står tomme

NYKØBING - Tre erhvervslejemål på Algade 27 midt i byens centrum er tilsyneladende vanskelige at få udlejet, idet de fortsat står tomme.

De tre lejemål er på henholdsvis 187, 179 og 186 kvadratmeter. Den årlige leje for to af lejemålene er 108.000 kroner, mens det tredje koster 120.000 kr.

Butikslokalerne ligger i den lille smøge mellem Algade og Svanetorvet og ejendommen er opført 2005.

Home Erhverv fremhæver, at der er gode parkeringsmuligheder på Svanetorvet og de omkringliggende p-pladser.


Stjal 4.000 fra buschauffør

NYKØBING – En buschauffør har i perioden fra mandag middag til torsdag morgen fået stjålet 4.000 kroner fra sin taske.

Tyveriet fra tasken er sket under buskørsel, fremgår det af anmeldelsen.



Tvangsauktion

Herved bekendtgøres, at der over nedennævnte ejendom vil blive afholdt tvangsauktion som anført. Salgsopstilling og auktionsvilkår henligger til eftersyn på dommerkontoret medmindre andet er anført.

Ejendom
Matr. nr. 1 e, Ø. Lyng, Nykøbing S. Jorder
Egebjergvej 90
4500 Nykøbing Sj

Ifølge BBR-ejermeddelelsen kan følgende oplyses om ejendommen:

Enfamiliehus opført i 1893 i mursten med fibercementtag. Bebygget areal 110 m². Udnyttet tageetage 70 m². Samlet boligareal 180 m². Kælder 24 m². Indeholder køkken, badeværelse, toilet samt 7 værelser. Varmeinstallation: Centralvarme fra eget anlæg. Opvarmningsmiddel: Flydende brændsel. Supplerende varme: Ovne til fast brændsel.
Desuden er opført et udhus på 80 m².

Efter besigtigelse af ejendommen kan oplyses følgende:

Murstensvilla med skifereternittag. Indeholder hall, gæstetoilet, kontor, 2 stuer, udestue samt køkken med nyere køkkenelementer. Førstesalen indeholder badeværelse, 2 værelser, hvoraf det ene har udgang til altan. Ved besigtigelsen forefandtes ingen hårde hvidevarer. Opvarmning sker ved jordvarme. Varmepumpe er installeret i kælder.
Udhuset indeholder garage, brændeskur, værelse samt sauna.
Fra ejendommen er der en fantastisk udsigt over Isefjorden.

Areal ifølge tingbog 1.935 m², heraf vej 0 m².


Ejendomsværdi
Pr. 01.10.2012 kr. 1.300.000 , heraf grundværdi kr. 468.400.

Skødehaver ifølge tingbogsattest
Sophia og Claus Lilleskov Hansen

Begæreren af auktionen (Rekvirenten)
Advokat Palle Andersen
Kanalstræde 10, 1
4300 Holbæk
Telefon 70301006
Fax 59430112
Journalnr. 64173/BP

Auktionsbekendtgører
Advokat Palle Andersen

Dato, tid og sted for afholdelse af auktion
20.02.2014 kl. 13:20
Retten i Holbæk
Mødelokale 6
Domhusstræde 1
4300 Holbæk

Henvendelse vedr. besigtigelse (hvis henvendelse kan ske flere steder, er yderligere adresser anført under "Ekstra bemærkninger")
Advokat Palle Andersen
Kanalstræde 10, 1
4300 Holbæk

Sagens dokumenter ligger til eftersyn hos
Retten i Holbæk

Rekvirering af salgsopstilling
Advokat Palle Andersen
Kanalstræde 10, 1
4300 Holbæk
Tlf.nr.: 70301006

Retskreds
Holbæk
Sagsnummer: AS 40-653/2013
Ekstra bemærkninger

Ny auktion.
Bud v/ 1. auktion kr. 1.025.000.

Dødsbo

Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger

Afdøde
Fødselsdato
04.01.1921
Dødsdato
25.12.2013
Nadja Kircheiner
Kirchheinersvej 6
4500 Nykøbing S

Anmeldelsessted (hvor evt. krav kan anmeldes)
Advokat Nina Nielsen
Selandia Advokater
Havnevej 19
4300 Holbæk
Telefon nr. 59480000
Fax nr. 59480001
Journalnr. 94-01011/js

Om boet behandles efter Skiftelovens § 69 (Insolvente boer)
Omfattet af skiftelovens § 69: Nej

Skifteret
Retten i Holbæk
sagsnr.
SKS 50-9/2014


23 januar, 2014

Jamaftner tilbage i Pakhuset

NYKØBING - Odsherred Bibliotek og Kulturhuse oplyser, at der er Jamaften i Pakhuset i Nykøbing onsdag den 29. januar – og med gratis adgang.

Efter bandaftenen 3. juledag i Pakhuset, som blev en fantastisk oplevelse og en kæmpe succes, er arrangørerne i Pakhuset klar med Jamaften, der efterhånden er ved at være en fast tradition sidste onsdag i måneden.

Det fortæller Niels Bugge, kultur- og udviklingsmedarbejder ved Odsherred Bibliotek og Kulturhuse.

”Jamaften giver musikerne en fantastisk mulighed for at spille sammen, høre hinanden spille, drikke en øl eller to, udveksle erfaringer, snakke musik og gear, skabe nye kontakter mm. Og ikke mindst for at opleve de magiske øjeblikke, der opstår, når musik bliver skabt på stedet – her og nu.

Tilhørerne får på samme måde mulighed for at høre musik, både det magiske og det knapt så magiske, for at hygge og snakke.

Det allerbedste ved Jamaftenen er, at man aldrig ved, hvordan aftenen kommer til at forløbe. Og så er der jo gratis adgang,” lyder det fra Niels Bugge.


Nyt iværksætterselskab

Cvr-nr: 35646442
Navn: WEB BY WEB IVS
Adresse: Lindegårdshegnet 9
4500 Nykøbing Sj
Kommune: Odsherred
Registreringer: Offentliggjort 23.01.2014
Binavne: OXMAN IVS, OXSHOP IVS, OXSYSTEM IVS. Stiftelsesdato: 06.01.2014. Seneste vedtægtsdato: 06.01.2014. Kapital: kr. 1.000,00.
Indbetalingsmåde: Indbetalt kontant kr. 1.000,00 til kurs 100,00. Stifter: Jesper Brandt, Lindegårdshegnet 9, 4500 Nykøbing Sj. Direktion: Jesper Brandt, Lindegårdshegnet 9, 4500 Nykøbing Sj, den 06.01.2014. Selskabet tegnes af en Direktør alene. Første regnskabsår: 06.01.2014 - 31.12.2014. Regnskabsår: 01.01 - 31.12.


Nye i Brugsens bestyrelse

Cvr-nr: 66486117
Navn: NYKØBING SJÆLLAND OG OMEGNS BRUGSFORENING
Adresse: Algade 31
4500 Nykøbing Sj
Kommune: Odsherred
Registreringer: Offentliggjort 23.01.2014
Retsform: Andelsselskab med begrænset ansvar. Bestyrelse:
Udtrådt af bestyrelsen: Anne-Lise Alsøe, den 29.11.2013.
Indtrådt i bestyrelsen: Kontorelev Louise Ahrenkilde Isbrandtsen, Egemosevej 6, 4571 Grevinge, den 18.04.2013, Peter Madsen Kvarts, Nørreled 2, 4581 Rørvig, den 29.11.2013. Bestyrelsessuppleanter:
Fratrådt som suppleant: Peter Madsen Kvarts, den 29.11.2013.



Ny ejer af Bytrommen

NYKØBING - Der sker et generationsskifte på Bytrommen Bodega i Lindeallé, idet ejerskabet overgår fra Ib Christiansen til datteren Heidi Christiansen.

Det skriver Nordvestnyt.

Ib og Dorte Christiansen har drevet bodegaen i 20 år.

Dorte døde i maj sidste år, og siden har Heidi, der er uddannet jurist, været medhjælpende i driften af bodegaen. Hun fortsætter inden for sit fag sideløbende med at hun står for driften af bodegaen.

Maler- og glarmester Ib Christiansen kan senere på året fejre 70 års fødselsdag.


Nyt fokus på Klintegården


KLINT – En af det nordlige Odsherreds arkitektoniske perler har fået fornyet fokus efter at formanden for Foreningen Stråtag Torben Lindegaard har udnævnt Klintegården til et af sine favoritsteder.

Klintegården i Klint er snart 100 år gammel.

I slutningen af 1800’tallet og i begyndelsen af 1900’tallet fandt storbyernes overklasse ud til kysterne i sommerperioden. I Klint blev Klintegården opført 1917 med den berømte P.V. Jensen-Klint som arkitekt.

Jensen-Klint var en af initiativtagerne til ”bedre byggeskik bevægelsen”, som virkede for at komme af med den svulstige historicisme og finde tilbage til det enkle.

”Klintegården er et markant hus præget af en håndværksmæssig udførelse af høj kvalitet, helt ned i detaljen. Stråtaget var dengang ellers gået af mode, men blev dyrket i det mondæne ”landliggermiljø”,” skriver Torben Lindegaard.

Klintegården blev opført af fabrikant John Messerschmidt, og dengang hed gården Strandgården.


Pris: 120.000 kr.
Fabrikant John Messerschmidt, medlem af Industrirådet, var gift med Tit Messerschmidt og købte 20 tdr, land i Klint a` 0,20 kr. pr. kvardratalen i 1916. Huset blev bygget i gule sten med kampestensfundament og med stråtag, og stod færdigt til indflytning den 15. august 1917.

Da huset var færdigt og afleveret, monteret og træerne plantet, var alt betalt kontant i 120.000 kroner uden en eneste prioritet.

Det kom til at hedde ”Strandgården”, og blev i familiens eje til 1927.

Feriested i 55 år
BP-Oliekompagniet overtog ejendomme i 1929, og Klintegården, som den nu kom til at hedde, tjente som feriested for selskabets funktionærer, indtil BP afhændede ejendommen 1. februar 1984.

Herefter henlevede gården nogle turbulente år, og bygningerne bar ikke længere præg af tidligere tiders omsorg.

Klintegården kom på et tidspunkt atter i privat eje. I hvert fald kan man i 2003 se, at der bliver drevet omsorg for det.

Klintegården er i dag fredet.


Gratis teater for børn

NYKØBING – Pakhuset byder 13. februar klokken 10:00 på gratis teater for de 3-6-årige.

Denne formiddag kommer Olsens Teater og viser forestillingen: Gubben og Æslet.

Det er en morsom fortælling om den gamle mand og hans snarrådige æsel, der må ty til alt hvad de har, da der pludselig bliver brug for hjælp.

Børnene kan opleve ordspil, dukker og musik i en række legende billeder, som kun dukketeater kan skabe.

Olsens Teater er et turnerende teater som tilbyder publikum en farverig vifte af humoristiske, musikalske dukkeforestillinger for børn i alle aldre. Teatret turnerer både i Danmark og udlandet.


Dødsbo

Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger

Afdøde
Fødselsdato
02.05.1930
Dødsdato
18.12.2013
Karen Kristine Hildeborg Sørensen
Præstevænget 3, 2 -205
4500 Nykøbing Sj.

Anmeldelsessted (hvor evt. krav kan anmeldes)
Erik Leschly Sørensen
Sejerøvej 1
4583 Sjællands Odde

Om boet behandles efter Skiftelovens § 69 (Insolvente boer)
Omfattet af skiftelovens § 69: Nej

Skifteret
Retten i Holbæk
sagsnr.
SKS 50-1577/2013


22 januar, 2014

Lystbådehavne fravalgt

NYKØBING/RØRVIG - Årets bedste lystbådehavne 2013 er kåret af aktive sejlere, og hverken Nykøbing eller Rørvig har markeret sig.

I al fald optræder vore to lystbådehavne ikke i Top 10 blandt hverken perfekte eller gode havne.

Den internetbaserede maritime forening Duelighedsklubben har bedt sine 3.000 daglige brugere på foreningens hjemmeside kåre årets bedste lystbådehavne 2013. Sejlerne måtte kun anmelde havne, hvori de personligt var gæstesejlere i løbet af 2013.

Her er resultatet:

Kategorien "Perfekte havne" i alfabetisk rækkefølge:
- Agersø Havn
- Bagenkop Havn
- Bisserup Havn
- Brejning Lystbådehavn
- Juelsminde Havn og Marina
- Kignæs Lystbådehavn
- Kragenæs Havn
- Lemvig Havn
- Løgstør Havn
- Marselisborg Lystbådehavn
- Mårup Havn
- Nivå Havn
- Omø Havn (Kirkehavn)
- Præstø Havn
- Stubbekøbing Havn
- Thisted Havn
- Tunø Havn
- Venø Havn
- Ærøskøbing Havn

Kategorien "Gode havne" i alfabetisk rækkefølge:
- Boderne Havn
- Bønnerup Havn
- Fur Havn
- Faaborg Havn
- Gjøl Fiskeri- og Lystbådehavn
- Guldborg Lystbådehavn
- Gåbense Havn
- Haderslev Havn
- Holstebro-Struer Havn
- Jegindø Havn
- Kerteminde Havn
- Klintholm Havn
- Nyborg Lystbådehavn
- Nykøbing Falster Havn
- Reersø Fiskerihavn
- Skive Søsportshavn
- Skælskør Havn (sejlklubben)
- Svinø Broer
- Thyborøn Lystbådehavn (Nordre Inderhavn)
- Tuborg Havn
- Vejrø Havn
- Aabenraa Lystbådehavn



Mobildækning helt i top

NYKØBING/RØRVIG – Nykøbing og Rørvig er med en mobildækning på 99 procent helt i top, når det gælder adgang til hurtigt internet og god mobildækning.

Det fremgår af Erhvervs- & Vækstministeriets årlige bredbånds- og mobilkortlægninger.

Syv ud af 10 danskere har nu mulighed for 100 Mbit/s download. Det er en markant fremgang fra sidste år, viser ny kortlægning fra Erhvervs- og Vækstministeriet.

Samtidig er der sket en stigning i antallet af postnumre, som har god mobildækning.

På et år er andelen af danskere, der har adgang til hurtigt internet – 100 Mbit/s download – vokset fra 60 procent til 70 procent.

I dag er der god mobildækning i 497 af Danmarks 586 postnumre, når der bruges en mobiltelefon med gode modtageregenskaber, hvilket er 20 flere end sidste år.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) mener, det er vigtigt med gode internet- og mobilforbindelser, hvis der skal skabes vækst, udvikling og arbejdspladser i hele landet.

”Derfor er det glædeligt, at det går fremad med bredbåndsdækningen, og der bliver færre områder med dårlig mobildækning.


Der er dog forsat områder, hvor virksomheder og forbrugere ikke kan få den mobilforbindelse eller den bredbåndshastighed, de ønsker. Det er derfor, regeringen har fokus på, hvordan vi skaber endnu bedre adgang til hurtigt internet og god mobiltaledækning,” siger Henrik Sass Larsen i en pressemeddelelse.

Erhvervs- & Vækstministeriets kortlægning viser også, at valget af mobiltelefon har stor betydning for mobildækningen. Regeringen arbejder derfor for, at der indføres en EU-mærkningsordning for mobiltelefoners antenner.

70 år

NYKØBING - Grundlæggeren af Sommerland Sjælland, forretningsmanden Filip Dyvekær, Klintvej 68B, Nykøbing, fylder 70 år.

Det markeres med en reception 31. januar kl. 13:00 til 17:00.

Sommerland Sjælland er en forlystelsespark på Nordvestsjælland, der primært henvender sig til børnefamilier med børn op til 13 år.

Sommerland Sjælland åbnede første gang i 1985, og Filip Dyvekær drev parken helt frem til 2006, men de sidste år har sønnen Kåre Dyvekær været administrerende direktør for parken.



Byråd skal drøfte udbud

NYKØBING – Byrådet i Odsherred Kommune skal på sit kommende møde drøfte forslag til kriterier ved udbud på Havnevej 30B, Nykøbing.

Økonomiudvalget drøftede sagen forleden som et lukket punkt på dagsordenen.


Udvalg støtter iværksætterhus

EGEBJERG – Kommunens økonomiudvalg har besluttet at indstille til Byrådet, at der etableres et kommunalt ejet iværksætterhus i Egebjerg, og der indgås en dialog med Egebjerg Landsbyvirksomhed om driften.

Egebjerg Landsbyvirksomhed henvendte sig til Odsherred Kommune for at anvende den tidligere Egebjerg Børnehave på Glostrupvej 13D til kontorfællesskaber for etablerede og kommende iværksættere.

Den 17. december kom der imidlertid en henvendelse fra en mulig køber af samme ejendom, som kommunen har til salg for 1,3 millioner kroner.

ELV skal leje bygningen og lejen fastsættes på markedsvilkår.


Computer til præsten

LUMSÅS – Menighedsrådet ved Lumsås Kirke har indkøbt computer med tilhørende udstyr til sognepræsten.

Der er meddelt fra provstiet at beløbet på 11.109 kr. refunderes, fremgår det af referatet fra det seneste menighedsrådsmøde.

Her fremgår det også, at det undersøges, om strømforsyningen til kirken er tilstrækkelig. Lyset blinker meget, når de forskellige el-artikler ”kører”.


Museumsleder stopper

NYKØBING - Tidligere leder af Odsherreds Kulturhistoriske Museum på Annebjerggård Jan Steen Jakobsen stopper efter 34 år i museumsbranchen.

Odsherred Kulturhistoriske Museum og Museum Vestsjælland holder afskedsreception 24. januar kl. 14-16.


Massage i Rørvig

RØRVIG - Massage- og samtaleterapeut Charlotte Lindhardt åbner klinik på Toldbodvej 8 i Rørvig.

”Rørvig har noget helt særligt over sig og vækker mange rare minder. Både fra barndommen og voksenlivet.

Min søster har lejet sig ind i en forretning, og her kan der blive plads til mig. Det hele skal dog efter sigende gøres i stand, så præcis hvornår jeg kan begynde er lidt uvist,” skriver Charlotte Lindhardt på sin weblog.



Dødsbo

Alle og enhver, der har noget til gode i nedennævnte bo, indkaldes herved til at anmelde og dokumentere deres krav inden 8 uger

Afdøde
Fødselsdato
09.04.1936
Dødsdato
28.12.2013
Søren Emil Parishus
Rørvigvej 97
4500 Nykøbing Sj
Tidligere afdød ægtefælle (kun ved uskiftet bo)

Dødsdato
15.03.2012
Gudrun Melgaard Parishus
Rørvigvej 97
4500 Nykøbing Sj

Anmeldelsessted (hvor evt. krav kan anmeldes)
Britt Parishus
Roedsvej 2
4300 Holbæk

Om boet behandles efter Skiftelovens § 69 (Insolvente boer)
Omfattet af skiftelovens § 69: Nej

Skifteret
Retten i Holbæk
sagsnr.
SKS 50-8/2014

Hagemanns mange udstillinger

NYKØBING – Den autodidakte kunstmaler Marianne Høj Hagemann fra Fredensborg er igen i år aktuel med flere udstillinger i Nykøbing og omegn.

Igen i år udstiller hun malerier i Restaurant Nykøbing på Algade. Det er ottende år.

Det samme er tilfældet i Restaurant Rørvig-Perlen, hvor det er foto på lærred.

Fra primo juni til ultimo august udstilles i AKIO Den Grå Hal, og i juli gælder det landsbymarkedet i Lumsås Forsamlingshus.

Marianne Høj Hagemann har tegnet altid, men begyndte i 1992 mere intensivt at udfolde sig kreativt ved at male akvarel og tegne croquis, akryl og olie.

Nu maler hun mest på lærred med olie og med olie på akryl, inspireret af naturen, stemninger, former, farver, dufte, lys og figurer.

Især hav og sø og himle på forskellige årstider inspirerer, men også marker, enge, træer, skove og blomster.



21 januar, 2014

Frække ord i Lumsås Kirke

LUMSÅS – Det bliver lidt ud over det sædvanlige, når Lumsås Kirke 30. januar holder sognecafémøde kl. 14:00 i sognegården.

Ph.d. Marita Akhøj Nielsen fra Københavns Universitet fortæller om det spændende fænomen ”Moths ordbog” – en dansk ordbog fra 1600-tallet, som bugner af charmerende, frække, sjove og mærkelig ord og udtryk.

Fra kirkens menighedsråd lyder, at alle er hjerteligt velkomne.


Bureau: Familieferie i Klint

KLINT – Sommerhusbureauet Sol og Strand markedsfører Klint som et hyggeligt og familievenligt sommerhusområde med strand og natur lige uden for døren.

Bureauet fortæller også, at der lige i nærheden af Klint findes flere seværdigheder og aktivitetsmuligheder for alle i familien.

”Der er dagligvarebutikker og en restaurant i Klint,” skriver Sol og Strand.

Placeringen 7 kilometer fra Nykøbing og 7 kilometer fra Højby giver mulighed for hurtigt at besøge både Nykøbings gågade, golfbane og Sommerland Sjælland. Desuden fremhæves de dejlige strande ved Klint, som ”veksler mellem sten- og sandstrande med græsklædte bakke bag stranden. Strandene er børnevenlige, da vandet kun langsomt bliver dybt” og ”Klint Bakker er et helt enestående naturområde med gode vandrestier”.

Sommerhusbureauet nævner også, at området ved Klint er en god base for lystfiskere, idet der er gode muligheder langs kysten eller på havet ombord på en kutter fra f.eks. Sjællands Odde. Desuden findes der 3 Put & Take-fiskesøer i området.


Flere skal besøge Kongsøre

EGEBJERG – Naturstyrelsen slår i år et ekstra slag for at få flere af Odsherred turister til at besøge den historiske Kongsøre Skov.

Derfor er der trykt en folder, som beretter om områdets historie og seværdigheder.

Med mere end 50 dysser og gravhøje er Kongsøre Skov på 246 hektar et godt sted at tage hen, hvis man er interesseret i gravhøje. Man finder blandt andet en række flotte dysser fra bondestenalderen og flere langdysser fra yngre stenalder, ca. 3.500 f.Kr.

Navnet Kongsøre forbindes med sagnkongen Kong Øre. Sagnet fortæller, at Kong Øre blev dræbt ved Kalundborg og begravet i Kongsøre Skov. Ifølge sagnet blev han begravet med en guldkæde så lang, at den når fra Kong Øres Grav til en høj i Stokkebjerg Skov. Trods ihærdigt gravearbejde er guldkæden (så vidt vides) aldrig fundet.

Kongens gods
På Egebjerg-halvøen nær Kongsøre Skov ligger landsbyerne Abildøre, Bråde og Hølkerup og nord for dem Gelstrup.

I middelalderen lå en af Kronens små hovedgårde, Gelstrupgård, ved den nu udtørrede Gelstrup Sø. Til Gelstrupgård hørte Kongens gods i Egebjerg Sogn, hovedsageligt Abildøre, Bråde og Hølkerup, hver med 14 gårde.

Gelstrupgård menes at have været Kongens jagtejendom, og Kongens foged boede her. I en tid var her et selvstændigt kronlen. Det blev nedlagt i 1566 og omdannet til almindelige bøndergårde under Dragsholm Slot.

Kongsøre Skov er en del af dette gamle krongods under Gelstrupgård i Odsherred.